Debat: Undskyld, det er vist nok mit


Debat: Undskyld, det er vist nok mit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lærke Krogh Lindqvist, Svendborg Gymnasium
Billede
Debat FAA. 

Nu sidder jeg her endelig. Biffen. Bioen. Biografen har mange navne. Jeg er lige begyndt på en to timers lang film, som jeg har betalt 145 kroner for inklusiv en mellemmenu. Dog kom jeg alene, hvilket nogle vil mene er lidt underligt. Selv finder jeg det nu meget rart. Det er jo ikke fordi, jeg er kommet for at snakke med nogen. Blot for at nyde en god film. Jeg sidder med et forventningsfuldt udtryk, lige indtil mine arme mangler lidt støtte og skal til at flytte sig. Jeg kigger ned til højre. Til venstre. Der er albuer på begge sidder af mig, og det er ikke mine egne. Hvad gør jeg nu? Jeg føler, at jeg er med i et datingprogram og skal vælge, hvis arm, jeg helst vil have liggende op ad min. Ingen, for at være helt ærlig.

Min sodavand står i højre kopholder. Burde højre side så ikke være min plads? Det er i hvert fald den, jeg går efter nu.

Personen opdager ikke noget, da jeg kigger intenst på siden af hans ansigt. Han bliver blot ved med at stirre på den store skærm, uden nogen form for mimik. Ud af øjenkrogen ser jeg, at han ikke kun bruger ét, men begge sine tilgængelige armlæn. Det gør mig sur. Hvad er det for en egoistisk handling? Det kunne jeg i hvert fald ikke selv finde på at gøre. Han kunne i det mindste have spurgt, om han måtte låne den.

Eller måske har han bare ikke tænkt over, at jeg skulle bruge mit. Jeg har jo ikke brugt det gennem alle reklamerne. Men der sad jeg jo også og spiste en halv bøtte popkorn, så der havde jeg faktisk ikke brug for den. Til gengæld har jeg brug for den nu.

Jeg ved ikke, om det er fordi, mine arme har en stor trang til at skulle placeres på armlænet, eller om det i virkeligheden bare er blevet et mål for mig nu, at jeg skal have det tilbage. Måske er det gået hen og blevet en principsag. En kamp. Kampen om armlænet. Mange mennesker har en trang til at ville have det, andre har. Misundelse er en grim ting, men en menneskelig impuls. Ønsket om at ville have en andens ejendele eller egenskaber kender de fleste til. Det kan give motivation at opnå det, man er misundelig på. Og jeg kan mærke motivationen til at vinde det tilbage.

Motiveret. Kampberedt. Ild i øjnene. Den dramatiske baggrundsmusik, der fylder lokalet, pisker stemningen op, dog er jeg lydløs, som en ninja. Ja, faktisk er vi begge stumme i denne kamp. Når jeg tænker over det, hvorfor var vi så egentlig det? Hvorfor tog ingen af os initiativ til at snakke med hinanden? Han kunne have spurgt, om han måtte bruge armlænet, eller jeg kunne have bedt om at få det igen. Men ingen af os gjorde noget. Det er simpelthen for dårligt.

"Undskyld herre, kan jeg bruge dette armlæn?"

Den mandlige arm, der lå og hvilede, har nu rykket sig. Endelig har jeg et sted at lægge min arm, og jeg nyder den sidste time af filmen.

Han kunne have spurgt, om han måtte bruge armlænet, eller jeg kunne have bedt om at få det igen. Men ingen af os gjorde noget. Det er simpelthen for dårligt.

Debat: Undskyld, det er vist nok mit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce