Debat: Ulveplagen
Af: Egon Stride, Bøstrup Strandvej 19, Tranekær

Læserbrev: TV2 kunne i sin nyhedsudsendelse 21. januar fortælle os om en voksende bestand af ulve i Vestjylland de kommende år. Vi så billeder af et ulvepar, som havde avlet seks hvalpe. Beboerne på lokaliteten sagde, de var bange for rovdyret og ikke turde lade børnene lege i skoven. Mange får er fundet ihjelbidte på marken.

Nu hører vi så, at ulven også er kommet til Vendsyssel, og miljøministeren vil regulere bestanden, ja, ligefrem fjerne ulven fra de steder, hvor den udgør et problem for eksempelvis landmænd.

Men der kommer så den nævenyttige Naturfredningsforening ind i billedet og siger, at landmændene jo blot kan indhegne deres gårde mod ulve. Hva'beha'r? Nej, så tosset var man ikke i gamle dage. Jeg er vidende om, at hvis befolkningen anmodede kongen om hjælp mod ulveplagen, så fik de hjælp.

Således findes i Aalborg Bispearkiv et reskript af 1693 om ulvejagten, i hvilken kongen pålægger bispen at drage omsorg for, at "Kongens Jagtforordning af 1688 bliver oplæst af alle prædikestole, når prædiken er til ende".

Ulveplagen var særlig slem i Vendsyssel; og for at komme rovdyrene til livs, gaves en belønning på fire rigsdaler for at nedlægge en gammel ulv og én rigsdaler for en ung. På den måde, fik man til sidst udryddet ulven herhjemme.