Debat: Ud af middelalderdragten og ind i kampen
Af: Lone van der Ploeg Olufsen, Wiggers Park 125, Svendborg

Læserbrev: Svendborg er blandt andet kendt for at afholde Klovnefestival. Og for nogle år siden sad jeg på en bænk i Krøyers Have i samtale med en anden person. Vi fik pludselig øje på to personer. Den ene var iklædt en sort dragt med pibekrave og den anden udklædt som klassisk klovn. Vi kom begge til at grine. Dette øjebliksbillede kaldte på eftertanke. Hvem er klovn - klædt ud til hvad?

Derfor et kærligt spark, præster: kom ind i kampen. Simpelthen fordi jeg tror, mange præster har meget at tilbyde mennesker og samfundet. Meget mere end hvad der skjuler sig i de kirkelige prædikener. Som jeg oplever det, er der brug for en mere tilgængelige og letforståelige og dybe samtaler om det at være medmenneske i dagligdagen og i verden og i det offentlige rum. Som jeg ser det, kan vi ikke orientere os i verden kun på en materialistisk baggrund, hvor vi undgår at se på den reelle hunger mennesker har. Hvad mennesker i det hele taget savner. Hvordan mennesker lider. I stedet se på, hvordan vi bringer stilhed, fred og glæde tilbage til menneskers liv. Hvordan vi kan komme selvforglemmende ud i verden og blive til gavn for andre - udover at agere som forbrugere og skatteborgere.

Jeg savner, at vi igen kommer på sporet af, hvad det vil sige at være medmenneske og ikke kun straffe os ud af alt, der kommer på tværs af pølserne på gasgrillen og den kølige rosévin i sommervarmen. Eller 'deleter' alt det, som ikke passer ind i det fine glatte gadebillede, der næsten er blæst rent for alt, hvad der minder os om, at livet for nogen kan være totalt uværdigt og usselt. At vi sørger for at håndtere de fattigdomsproblemer, der følger med at have åbne grænser og være en del af en EU- familie.

Hvordan kan vi eksempelvis vende udfordringen med tiggeri i gaderne til noget positivt og en positiv selvforståelse?

Når to åndelige ledere som Dalai Lama og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu fylder så meget, som de gør i verden i forhold til den åndelige debat, så er det vel deres evne til at udtrykke sig på en letforståelig måde, der taler til folk. Taler til den menneskelige ånds hunger.

I 2016 var de grunden til samtalebogen "Glædens bog - fang lykken i en turbulent verden". Selvom den kræftramte Desmond Tutu er iklædt sin dagligdags præsteskjorte med krave og kors, går han også ud i verden med en fiskerkasket på hovedet. Dalai Lama vanligt indhyllet i simple klæder. De ser sig selv som helt almindelige mennesker, der næsten ustandseligt - sådan ser det ud - er i dialog med deres medmennesker om, hvad livet handler om. Ingen af dem er en Jesus-figur, der fisker. Men de har fanget noget.

Jeg tror ikke, at vi i længden kan holde til som samfund, at tale mennesker ned, ned, ned. Vi har valgt at være en del af et fællesskab, hvor der findes meget, meget fattige mennesker, som endda i nogle tilfælde udnyttes af ledere, der kræver en stor del af de penge østeuropæiske tiggere tjener ved at sælge flaskepant - og for nogle kvinder, der er hyllet ind i lange skørter om aftenen ernærer sig via prostitution.

Tiden kalder på, at vi erkender, at vi ikke udelukkende kan leve i vores egen materialistiske boble. En sådan kultur kan ikke takle vores menneskelige problemer. Vi er kommet langt væk fra en forståelse af, at det kunne være os selv, der var endt med at skulle samle flasker for at overleve, hvis vi var i de samme "sko", tiggernes.

Vi har for vane at komme for sent. Ikke sætte ind med præventive foranstaltninger i tide. Vi taler et økonomisk sprog, der henviser til, at livet handler om skatteindtægter, fremtidsreformer og effektivisering i en globaliseret verden. Det, der ikke passer ind i vores glansbillede, straffer vi os ud af - pist, pist væk, intet er fejet ind under gulvtæppet. Et Europa, der på overfladen ser vellykket ud, men billedet krakelerer mere og mere - nu gaderne også invaderes af de mennesker, der lever et usselt liv på bunden af det europæiske fællesskab - set som skidt.

Det er aktuelt at vi forholder os til, hvordan vi kan rumme, at vi via Europas fri bevægelighed, ser mennesker komme ind over vore grænser og ind i gadebilledet, fattige østeuropæere, der tigger - som mennesker. Og her savner jeg, at kirken og kirkens tjenere, byder ind med: Hvad er det rette at gøre? Kom ud af middelalderdragten og ind i kampen, der savnes ord og hjerte, så vi bedre kan leve med os selv og andre.