Debat: Tænk engang hvis det var dig
Af: Nanna Kristine Heinrich, Brogade 25 B, Rudkøbing

Læserbrev: Har du børn?

Ellers har du i hvert fald selv været barn engang. Jeg håber, at du fik lov at have en tryg barndom, som er det, Danmark gerne skulle kunne tilbyde alle børn.

Jeg kender nogle børn, som Danmark ikke giver den nødvendige tryghed - det kan vi ikke være bekendt. Liban, Mahad, Najmo, Najib, Abdi-nasser, Abdifatah, og Hamza og deres forældre har i fire år været en del af vores lokalsamfund. De børn er gået direkte ind i deres omgivelsers hjerter med deres umiddelbarhed og tilpasningsvilje, deres humør og søde væsener.

Deres venner glædede sig til at se dem igen efter sommerferien, hvor de havde været væk på ferie, men de kom ikke igen. For Danmark har besluttet at udvise forældrene. De skal rejse tilbage til Somalia, fordi der nu er "sikkert".

Børnene kunne søge asyl her, hørte vi efterfølgende, og ville muligvis have en god sag. Men måske forstod forældrene slet ikke denne mulighed, eller de havde måske svært ved at forstå det fornuftige og menneskelige i at skulle efterlade deres børneflok alene i Danmark, mens sagen blev behandlet. Som forælder forstår jeg dem til fulde.

Fem børn (og hertil to, som ikke er fyldt tre endnu) har i fire år gjort alt, hvad de kunne for at lære vores samfund at kende, for at passe ind. De lærte lynhurtigt sproget og blev en fantastisk, farverig del af vores gadebillede og vores børns hverdag. Min søn savner sin ven Liban.

Nu ved vi ikke, hvor familien er.

Tænk engang, hvis det var dig. Dig, der var nødt til først at leve et utrygt liv i fattigdom, krig, sult og ødelæggelse, hvor du som forælder ikke kunne give dine børn den fundamentale tryghed, der er i måltider hver dag, skolegang, en tryg base.

Tænk hvis det var dig, der var nødt til at vove livet og ikke mindst din families liv for at rejse tusindvis af kilometer til et fremmedartet sted med helt andre samfundsnormer og et sprog, du aldrig havde hørt magen til. Et sted hvor de fleste ikke lignede dig, og du derfor altid ville stikke ud.

Tænk hvis det var dig, der skulle finde op og ned i et system så anderledes og lade dine børn overtage mærkelige skikke og høre dem tale et sprog, du ikke rigtigt forstod.

Men som forælder er jeg sikker på, at jeg ville gøre nøjagtig det samme, hvis mit land ikke mere kunne tilbyde tryghed for mine børn - ville du ikke?

Den familie vi kender, var i den grad et mønstereksempel på vilje og evne til at forsøge at tilpasse sig. Og alligevel valgte Danmark at udvise dem og sende dem "hjem". Hjem til hvad?

De børn er godt på vej til at være mere danske end somaliske. De havde en fremtid for sig her. De kunne blive en kæmpe gevinst for vores samfund, for Danmark. Jeg bor på Langeland - i den såkaldte udkant - og her er alle, der kan og vil noget, en kæmpe gevinst.

Vi har før bevist, at vores lille samfund er et godt sted for udefrakommende at lære Danmark at kende. Her er integration ikke noget, vi taler om - det er noget vi gør.

Det er sørgeligt, at Danmark med et fingerknips kan tage fremtiden fra børn. Liban og hans søskende lever nu under jorden med deres forældre. Vi ved ikke, hvor de er, men kun at de flytter sig fra sted til sted, at børnene ikke går i skole, at de ikke kan komme til lægen, hvis behovet er der, at de ikke har en tryg og forudsigelig hverdag med deres venner.

Og de er ikke de eneste. Lige nu er mange andre, især somaliske flygtninge, i en ligeså sårbar situation. De danske myndigheders øjne er i øjeblikket vendt mod særligt somalierne, og mange flere er på vej mod udvisning. Møder du dem på din vej, så ræk ud og giv dem en hjælpende hånd - de kunne have brug for det.

For tænk hvis det var dig og dine børn.

Vi sidder her med vores frihed til at være dem, vi er, til at uddanne os og have drømme for fremtiden - hvordan kan vi se os selv i øjnene efter at have givet mennesker lov til at kigge indenfor i alt det, vi har, og så bare hælder dem ud igen uden fremtidsudsigter. Vi kan ikke være det bekendt.

Giv os Liban og hans familie tilbage og lad dem bevise, at de ikke bare er et nummer i stakken af asylsager. De er mennesker med en fremtid her hos os.  Mød Liban og hans søskende her: https://www.tv2fyn.dk/artikel/fodbold-skal-integrere-flygtningeboern

Og læs Libans lærer, Henrik Jensens, fortælling om sin elev: https://www.fyens.dk/Laeserbrev/Debat-Libanhvor-blev-du-af/artikel/3202601