Debat: Svær pille at sluge for fri forskning
Af: Pia Tørving, formand HK Kommunal Midt, medlem af Regionsrådet Syddanmark (S), Hybenvej 21, Odense S

Læserbrev: Som borger og bruger af det danske sundhedsvæsen bekymrer det mig, at Sundhedsministeriet agter at indføre markant højere gebyrer på forsøg med nye lægemidler og behandlingsformer. Gebyrerne vil gøre det endnu sværere at drive den såkaldte frie forskning, der er uafhængig af økonomiske brancheinteresser.

Der er bestemt ikke noget galt med de enorme summer af private medicinalmidler, der uddeles til forskellig forskning. Tværtimod. Den skaber en basis for uundværlig forskning på en lang række områder, hvor der både kan tænkes i nye behandlinger og i patenter og profit. Der er dog også forskningsområder, der på grund af manglende patentperspektiver, får mindre interesse fra medicinalbranchen, men hvor perspektiverne for de syge ikke er mindre interessante.

Det kan for eksempel være den T-celle-terapi, der øger mulighederne for patienter med modermærkekræft markant, og som Information nævner som eksempel i artiklen "Gebyrer på 300 procent truer succesfuld kræftforskning".

Forskningsholdets flotte arbejde trues af de nye gebyrer på lægemiddelforsøg, fordi medicinalbranchen typisk ikke støtter forskning, hvor kræftceller bekæmpes med patientens egne celler, fordi der ikke venter et bredt anvendeligt lægemiddel i den anden ende af den slags forskning. Til gengæld venter der nye, revolutionerende behandlingsmuligheder for syge danskere - og er det ikke især dem, vi skal tænke på?

Det er ikke, fordi T-celle-terapien ikke får fondsmidler. De dækker blot ikke de administrative omkostninger ved forskningen, der stiger markant, hvis Sundhedsministeriet fastholder sin plan om at sætte gebyrerne op - angiveligt, fordi Rigsrevisionen har stillet nogle krav herom.

Vi skal værne om den uafhængige lægemiddelforskning og de kliniske forsøg, der går nogle andre veje, som mere kommercielt rettede forskningsprojekter måske ikke kan.

Det gør vi ikke med en regering, der siger ét og gør noget andet. Som den ene uge lader sit vækstteam for life science fremlægge store planer, der skal sikre dansk life science i verdensklasse - blandt andet med flere ressourcer til offentlig forskning, og som ugen efter lancerer disse gebyrer. Det svarer til, at regeringen kører i begge retninger på en vej, som den selv lige har erklæret for ensrettet. Problemet er, at syge og behandlingskrævende danskere er medpassagerer og kun kan se til, mens vigtige forskningsprojekter får forringede vilkår. Netop derfor er regeringens gebyrplaner en svær pille at sluge for den frie, uafhængige forskning.