Af: Hans Jørgen Buchberg, Rosengade 10, Kalundborg

Det er skønt at stå her i morgensolen en tidlig morgenstund. En solsortehun sidder på havestolen og gør sig stor og rund. Jeg tror, at den ser på de to skøre hanner, der står og gør sig til, nu farer de rundt om min postkassestander - et morsomt skuespil.

Men det er koldt, det er ikke ordet, jeg savner det varme bad, men solsorten sidder på havebordet og venter på morgenmad. Jeg henter min pose med korn og med kerner og kaster en håndfuld ud, og lukker min dør for min haves små stjerner for nu bli'r det regn og slud.