Debat: Skønlitteratur i medicinstudiet


Debat: Skønlitteratur i medicinstudiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anker Nielsen, Havnegade 7, Bagenkop
Årets Fynbo
Debat FAA. 

Læserbrev: I sin klumme her i avisen den 2. januar under rubrikken "Fortællingens kraft" fokuserer professor Anne Marie Mai, Institut For Kulturvidenskaber SDU, på problemstillingen "Kommunikation mellem læge og patient."

Den vigtigste kommunikation mellem patient og læge er anamnesen. Det er velkendt, at anamnesen, sygehistorien, der beror på oplysninger fra den syge selv, meget ofte ikke er omfattet af lægeundersøgelsen, der danner baggrund for behandlingsforløbet.

Lægerne kan være endog meget inkompetente, når det handler om, umiddelbart, at finde frem til sygdomsårsager. De forlader sig på røntgen, scanning og blodprøver etc. Det er yderst skræmmende set i det lys, at anamnesen kan være altafgørende for, hvorvidt en behandling får ønsket effekt eller ikke.

Det er vigtigt, at de lægestuderende, undervejs i det svære studium, ikke glemmer, at det er mennesker, de som læger skal møde. Ikke blot sygdomstilfælde eller en samling symptomer, anfører professoren.

Hun har ret. For at klæde de lægestuderende bedst muligt på til deres fremtidige gerning fremhæver professoren vigtigheden af, at man fremadrettet har planer om at inddrage skønlitteratur i dannelses-processen. Det er givetvis en god idé.

Litteraturens mestre har unikke bud på optimal kommunikation mennesker imellem, og som sådan må man hilse tiltaget meget velkomment.

Tilbage står vi, brugerne af sundhedsvæsnet, med et skræmmende faktum. At lægerne åbenbart ikke er dygtige nok til at håndtere det helt åbenbare krav: At man skal beherske noget så selvfølgeligt som at kunne kommunikere med patienterne til fælles bedste.

Det kan kun blive bedre. Måske ved hjælp af litteraturen.

Debat: Skønlitteratur i medicinstudiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce