Debat: Skårupborger: Hvad "nytte" er det til?
Af: Arne W. Petersen, Skårupøre Strandvej 112, Skårup

Synspunkt: "Nytte" er taget ud af ligningen. Værdifordelingen i det danske velfærdssamfund skeler ikke til reel nytte, nogen vil måske sige tværtimod, og de fleste vil sige heldigvis.

Siden urtidsmenneskets første flokdannelser mobiliseredes har det været vigtigt for overlevelsen og harmonien, at alle medlemmer bidrog solidarisk med nytte. I velstandstider mindskes enkeltindividers behov for at læne sig op af nærflokkens beskyttelse og dermed også nærflokkens "nytteovervågning".

Der bliver plads til magelighed og "nyttesnyd".

Magelighed og nyttesnyd er ur-intelligens på samme måde som konfliktskyhed - at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er ikke blot ph.d-aspiranter og folk i knopskydende bureaukratier, der udfolder nyttesnyd. Det gør vi alle med mere eller mindre held.

De eneste, der ikke kan camouflere deres snyd er dem, der er blevet stigmatiserede som snydere. Dem, der i fuldt dagslys må gå den tunge vej hen til fordelingskassen og vedkende sig deres "nytteløshed" og bede om/kræve deres ret til ydelser i henhold til velfærdssamfundets lovgivning.

De cirka otte procent, som i dag driver produktionssamfundets byttevareproduktion og derved bærer samfundets købekraft og værdiskabelse på en meget tydelig måde, har et forholdsvis enkelt samvittighedsliv. Alle bør kunne se deres nytteværdi.

Sådan er det ikke: Bønder og fiskere er ikke samfundets "nyttehelte", skønt de sørger for, at tarmkulturene blomstrer og maverne svulmer i alle samfundslag. Der spises efterhånden ikke brød til rejerne eller kartofler til inderlår og dyreryg.

Hjernen hos homo sapiens har en forunderlig evne: Samtidig med, at den evner at bedrage andre, bedrager den også sig selv. Hjernen evner at "nyttelegitimere" alt, hvad den sætter sin krop i gang med - selv det, der blot kører rundt i hovedet eller på skærmen forfægtes at være værdiskabende og fortjene uddelinger fra fælleskassen.

Hjernens samvittighedsudstyr lider ikke under, at bønder og fiskere arbejder 100 timer om ugen, nej, de sviner naturen til, bruger penicillin og round-up, laver fiskekvoter, tømmer havene og udleder CO2.

I min ungdom var nytte meget synligt og enkelt at opgøre. Det betød dog ikke, at værdifordelingen blev afstemt efter nytte.

I dag er det meget svært at få øje på nytten ude på de overfyldte motorveje eller i de monomentale umyndiggørelseskontorer, uddannelses- og indkøbscentre. Det er slet ikke let at være ung og finde vej i nyttens labyrinter. Skal man lade sig fortvivle, lade mageligheden få friløb eller overtage østeuropæernes tunge nytte i byggeri og landbrug?

Uddannelse er svaret fra de fleste forældre. Der synes ingen ende på, hvad der kan skrives ph.d-er om og der er masser af ældgammel viden, som proppes i nye flasker.

Vi gamle kan ikke forstå, at mageligheds-, nytte- og værdifordeling ikke kan gå op i en højere enhed, når alt tyder på, at den synlige og nyttige værdiskabelse kan klares på cirka syv timer om ugen, hvis vi alle deltager.

Psykologi- og humaniorastudier kunne jo være en fritidsfornøjelse med Wikipedia på harddisken. Det ville levne masser af tid til at dyrke egne økologiske grøntsager og passe egne børn og gamle.

Efter dette lille nyttecauseri:

Optimisten byder 2018 velkommen med håb forude: Kunstig intelligens, vil udfordrer bureaukraters og hormoners dominans i landets ledelse. Min bedstefars landsting vil få en renæssance med kunstig intelligens. Internettet bliver fremtidens højskole. Googles informationsmonopoler vil blive brudt af efterkommere af de ildsjæle, som lavede oplysningshøjskoler og andelsbevægelser. De vil udvikle cooperative og decentrale styringer med kunstig intelligens.

Pessimisten frygter 2018, som skridtet nærmere konsekvenserne af menneskets snyd og manglende forbrugs- og formeringsmæssig mådehold:

1) Økonomisk sammenbrud på grund af af hacking af digitaliserede betalingssystemer og/eller fortsat digital pengeudpumpning og nationers BNP-snyd.

2) Eskalerende terrorbølger, borgerkrige og folkevandringer, befordret af naturstridig globalisering og af resursebrist.