Debat: Rødt gardin
Af: Mikael Josephsen, forfatter, Bispeløkken 12 1. th., Svendborg

Den dag vi besøgte

Auschwitz-Birkenau

drak vi først kaffe på hotellet

bag de tunge røde

gardiner

Det var i Krakow og vi bumlede med bussen

derud, dieselrøgen stod sort

ud i den tågede vintermorgen

Vi nåede frem med samme slags

kvalme som man får i motorrummet på

en fiskerbåd

landskabet husker jeg som

noget fra et gammelt sort hvidt foto

Der lå en kiosk

der ligger kraftedme en kiosk

sagde jeg til min kæreste

det chokerede mig ligeså meget som resten

vinduet med hår og sko

kufferter

en kiosk der solgte is og chokolade

og postkort

Fra bygning til bygning

stadig mere medtaget

her smed nazierne deres skodder

og når fangerne så samlede dem op

fik de en kugle for panden

sagde guiden

det var en slags sport

Jeg tror bygningerne var gule

eller var de røde

eller var de brune

jeg husker det ikke

kun at fangerne løb mod strømhegnet

når de ikke kunne holde

det ud

og at kærlighed fandtes

fangerne havde sex

Det er ikke til at sige hvorfor erindringen

udvælger som den gør

hvorfor kameraet stilles i netop

den eller den retning

men i Birkenau var det ikke barakkerne

ikke skorstene

der fangede min øjelinse

men lokummet hvor de skulle skide på kommando

på række

Og så at der var brændeovne i barakkerne

ikke for at de ikke skulle fryse

men døde de for hurtigt af kulde

kunne det hele ikke køre rundt

fortalte guiden

hvis mor gik op i røg

HER

Jeg har ikke været i Polen siden

Men hver gang jeg ser

et rødt gardin

skal jeg kaste op

og det er kiosken jeg kaster op

menneskenes virke