Debat: Overenskomstforhandlinger - gennem- eller sammenbrud?


Debat: Overenskomstforhandlinger - gennem- eller sammenbrud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Arne Ebsen, lærer, Vestermarkskolen, Nyvej 48, Ulbølle
Katrine Becher Damkjær
Debat FAA. 

"Vil du gerne skrue op eller ned for din arbejdstid i en periode? Det tilbud arbejder flere kommuner på at give medarbejderne. [...] Det vil fremme arbejdsglæden og give borgerne en bedre service, lyder filosofien i Odsherred. Tillidsfolk er positive, men advarer samtidig om faldgruber."

Sådan lød underrubrikken til A4s nyhedsbrev i uge 3. Flere steder forsøger arbejdsmarkedets parter at skabe rum og mulighed for et lykkeligt samliv mellem arbejde og familie. Der er mange usikkerhedsmomenter i fleksible ordninger på arbejdsmarkedet.

Hvad sker der med pensionen, hvis arbejdstiden bliver kortere, hvordan forholder vi os ved jobskifte eller i værste fald uarbejdsdygtighed, hvis medarbejderen i en periode har arbejdet mindre end normen? For det er vel kun relativt få, der har råd til at gå tilsvarende ned i løn. For medarbejderne på store arbejdspladser med mange beskæftigede ser det nok også mere overkommeligt ud end for svenden, der er mesters eneste ansatte.

Mange tillidsfolk er positive overfor en fleksibel arbejdstid, men ser jo nok også vanskelighederne ved at lave overenskomstmæssige løsninger for en gruppe medarbejdere, der har meget forskellige betingelser. Det skal dog ikke forhindre, at det er værd at prøve modellen af.

En nylig undersøgelse Fra ETUI (European Trade Union Institute) viser, at danskerne allerede har nogle af de bedste arbejdsvilkår i Europa. Men undersøgelsens ankerkvinde, Agnieszka Piasna har dog også forbehold:

"Arbejdsintensiteten, der for eksempel handler om tempoet i arbejdet, er ret høj i Danmark. Det gør arbejdet meget intenst og skaber problemer relateret til udbrændthed og et presset arbejdsmiljø", siger hun, der er seniorforsker ved instituttet.

Det er godt, at der er ordentlige arbejdsvilkår og forsvarlige overenskomster, der sikrer et stort flertal af danskere en god hverdag på tværs af uddannelser og køn, og selvom ikke alt er idel lykke, så har vi en stærk tradition for samvirke, som mange andre lande misunder os. Det er ikke uden grund, at Frankrigs nyvalgte præsident, Macron, i flere ombæringer nævner Danmark som et foregangsland.

"Den danske model er en kilde til inspiration for mange andre. Selvfølgelig også for Frankrig", sagde Macron i forbindelse med den danske statsministers besøg sidste sommer.

Det er endnu bedre, at vi ikke bare stiller os tilfredse, men fortsat arbejder på at skabe vilkår, der gør arbejdet attraktivt og udviklende, og især de offentlige arbejdsgivere har i de kommende år nok et stærkt behov for at medvirke til løsninger, der kan sikre tilstrækkeligt med medarbejdere. Der er mange fagområder, der lider under mangel allerede, og tilgangen til jobbene kan på sigt blive svær at opretholde, hvis ikke der skabes og udvikles gode løn- og arbejdsforhold.

Kommunerne, den nære arbejdsgiver er ofte den organisation, der først mærker presset og behovet for at gøre sig tilstrækkelig attraktiv for nye medarbejdere. Den borgernære service lider omgående under mangel på kvalificerede medarbejdere. Derfor er kommunerne også ofte de mest smidige, når det drejer sig om at tilpasse sig nye vilkår.

Så meget desto mere uforståeligt er det, at en medarbejdergruppe tilsyneladende fortsat skal lide under centrale autoriteters misforståede styring.

I 2013 blev lærerne underlagt et diktat, der de facto fratog dem muligheden for at indgå aftaler om arbejdsvilkårene. Den skammelige lov 409, der blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, sikrer fortsat arbejdsgiverne fuld råderet over lærerne. Dette til trods for, at mange kommuner har indgået lokalaftaler, der bløder lidt op for de centrale bestemmelser.

Den grundlæggende asymmetri i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne på det offentlige arbejdsmarked kommenteres i dagbladet Information den 22. januar. Her skriver avisen blandt andet: "Styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark har altid været i arbejdsgivernes favør, fordi det helt afgørende i en arbejdskonflikt, nemlig at begge parter bliver ramt økonomisk, ikke er til stede i den offentlige sektor."

Det siger Laust Høgedahl, der har udarbejdet en rapport om vilkårene på området. Han er postdoc. ved Center for Arbejdsmarkedsforskning under AUC. Under konflikten i 2013 betalte lærerne dyrt for den lock-out, de blev udsat for, mens arbejdsgiverne løbende sparede penge på manglende lønudbetalinger. Sådan er situationen ikke i Sverige og Norge, hvor parterne i højere grad har lige vilkår.

Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen har tidligere kommenteret forløbet om lærernes overenskomstforhandlinger i 2013. Hun var stærkt kritisk over for især den politiske beslutning om på forhånd at reservere et provenu fra en ændring af lærernes arbejdstid til implementering af skolereformen.

Det var en kamp på meget ulige vilkår, når regeringen både er lovgivende, modpart - tilsyneladende i en form for kooperation med KL - i en konflikt og udstyret med retten til et lovindgreb i konflikten.

I praksis er det fortsat Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der bestiller musikken, når KL og DLF forhandler om lærernes arbejdsvilkår, selvom det jo retteligt burde være KL, der som arbejdsgivere skulle være i stand til at indgå en overenskomst, der lever op til de ideelle mål, som åbenbart kun bliver andre medarbejdere til del.

Måske burde Moderniseringsstyrelsen flyttes ind i en kommune, hvor den kunne mærke konsekvenserne af den førte forhandlingspolitik.

Det er svært at få gang i de nuværende overenskomstforhandlinger - de faglige organisationer på det offentlige arbejdsmarked har indgået en musketéred, der skal sikre, at lov 409 som udgangspunkt bliver taget af bordet, og der kommer gang i forhandlingerne om en ny aftale.

De øvrige lønmodtagere kan godt se skriften på væggen; hvis det lykkes at fastholde regeringens og Folketingets ret til at diktere løn- og arbejdsvilkår, så bliver de positive takter vedrørende arbejdets fleksible tilrettelæggelse bestemt ikke til noget. Tværtimod så vil medarbejderne få forringet deres vilkår.

Mandag kom der så et gennembrud. Forhandlingerne om 409 bliver sat i gang, og der kan ligeledes forhandles på de øvrige områder. Det bliver interessant at se, om der er en reel vilje til at nå et resultat, der kan leve op til forhåbningerne.

Fra lærerne er der varme tanker til de loyale medkæmpere, der har fastholdt, at der skal gang i forhandlingerne om lov 409, før der kan laves andre aftaler.

Lønmodtagerne er klar, KL's medlemmer er tilsyneladende også klar, så hvorfor nølede de centrale spillere?

Det kan ikke være rigtigt, at årtiers hetz mod lærerstanden skal blokere for ansvarlige løsninger, der kan komme landets fremtid - børnene - til gode, især ikke, når de, der har arbejdstøjet på, godt kan se fornuften i et fleksibelt og familievenligt arbejdsliv.

I praksis er det fortsat Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der bestiller musikken, når KL og DLF forhandler om lærernes arbejdsvilkår, selvom det jo retteligt burde være KL, der som arbejdsgivere skulle være i stand til at indgå en overenskomst, der lever op til de ideelle mål, som åbenbart kun bliver andre medarbejdere til del.

Debat: Overenskomstforhandlinger - gennem- eller sammenbrud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce