Debat: Opgør med psykiatriens lillebror-rolle


Debat: Opgør med psykiatriens lillebror-rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre, sundheds- og psykiatriordfører, valgt på Fyn
Carsten Bundgaard
Debat FAA. 

Synspunkt: Vi kender dem alle sammen, psykiatriens patienter. At have en psykisk lidelse er så almindeligt, at cirka hver tredje af os i løbet af livet enten vil opleve at have psykiske udfordringer eller have symptomer på en psykisk lidelse, med tilhørende diagnose. På trods af, at mange møder psykiatrien i et livsforløb, er psykiatrien udfordret af mangel på ressourcer, sammenhæng og kompetencer. Det skal vi gøre bedre.

Regeringen har netop fremlagt en ny plan for fremtidens psykiatri, "Vi løfter i fællesskab", som med 43 målrettede initiativer skal sætte nye standarder for fremtidens psykiatri. Situationen er den, at i årene 2010-2017 er antallet af patienter i voksenpsykiatrien steget med 28 procent, mens stigningen i børne- og ungepsykiatrien er på 53 procent. Samtidig står fem procent af de sværeste patientgrupper for anvendelsen af knap halvdelen af midlerne i psykiatrien. Det er sammen med alt for mange genindlæggelser nogle af de største udfordringer, vi har.

Ikke to patienter er ens, og patienter oplever ofte komplekse udfordringer, som for eksempel en alvorlig psykisk lidelse, misbrug og fysisk sygdom - samtidig. At tage hånd om morgendagens komplekse patienter kræver samarbejde på tværs af sektorer, dygtige fagligheder, en tidlig indsats og en styrket ambulant psykiatri, som formår at følge patienten helt til dørs.

I alt for mange år har psykiatrien haltet bagefter i forhold til andre dele af sundhedsvæsenet. Det duer ikke. Psykisk sygdom kan være lige så invaliderende som fysisk sygdom, og den skal tages alvorligt. Med et substantielt løft på 2,1 milliarder kroner lægger vi op til et opgør med psykiatriens lillebror-rolle.

Psykisk sygdom er mangeartet og rummer både patientgrupper, som bor hjemme og går på arbejde, og patientgrupper, som lever et liv præget af gentagende indlæggelser. For nylig offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der viste, at vi har en udfordring med genindlæggelser. Nogle patienter oplevede sidste år at blive indlagt 19 gange i gennemsnit. Det er en tilværelse, som ingen fortjener. Der er brug for, at vi specialiserer behandlingstilbud, så kvaliteten kommer i højsædet.

Antallet af patienter i børne- ungdomspsykiatrien er steget markant. Det er især angst, depression, stress og spiseforstyrrelser som vores unge kæmper med. Det nager mig dybt, at så mange unge har svært ved at få greb om livet. Vi skal reagere tidligere, når vores unge viser tegn på mistrivsel. Helhedsorienterede indsatser er desværre en mangelvare. Derfor er det afgørende, at vi smidiggør indsatserne på tværs af sundhed-, social- og undervisningsområdet. Konkret ser vi gerne, at den pædagogisk-psykologiske-rådgivning styrkes, og for eksempel Headspace-tilbuddene, med anonym rådgivning til unge, gøres landsdækkende. Set fra min stol giver det mening, at vi med frivillige partnerskaber bistår de frivillige organisationer, som allerede i dag yder en stor indsats. Skilsmisser og misbrug i familier udfordrer børnene, og det kan være svært for en 16-årig at sætte ord på - og endda måske at finde frem til en voksen, som tager sig tid til at lytte. Sidst men ikke mindst har regeringen foreslået et nyt kompetencecenter, som kan sætte fokus på at opspore børn af forældre med psykiske lidelser. Vi ved, at børn af forældre med psykisk sygdom er udsat for selv at blive patienter i psykiatrien i voksenlivet. Det skal vi undgå.

Med seks pejlemærker og mål for psykiatrien sætter vi kurs mod en moderne psykiatri, hvor forskning, innovation og socialpsykiatriske indsatser bliver prioriterede indsatser. Med nye standarder for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal pårørende inddrages mere, og kommunerne skal blive bedre til at møde de borgere, som både er ramt af både psykiske og sociale udfordringer.

Vejen fra en psykiatri i en overset lillebror-rolle til en psykiatri, som er den bedste udgave af sig selv, er ikke let. Men vi er godt på vej, hvis vi løfter i fællesskab.

Debat: Opgør med psykiatriens lillebror-rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce