Af: John Slot Petersen, far og folkeskolelærer, St. Byhavevej 66, 1.th., Svendborg

Læserbrev: Nu må I, fynske og langelandske lokalpolitikere, der hævder, at I kerer jer om velfærdssamfundet træde i karakter og prioritere den offentlige sektor.

Jeg mener, at nedskæringer og besparelser i folkeskolen specifikt og i den offentlige sektor generelt er ødelæggende, fordi det ikke hænger sammen med den øgede mængde af arbejdsopgaver og det deraf følgende arbejdspres, vi konstant pålægges.

Besparelser og nedskæringer betyder fyringsrunder. Som lærer myldrer tankerne frem med, hvilke konsekvenser fyringer vil få for eleverne og den måde, vi fremadrettet kan eller skal drive skole på. For udover fyringer, som vil have personlige og måske familiære konsekvenser for den enkelte, så vil besparelserne og nedskæringerne blandt andet bevirke, at der på den enkelte skole skal ses på undervisningen i dansk som andetsprog, to-lærerordning, tildelingen af ressourcetimer, dele-timer, ture ud af huset, lejrskoler, de ekstra timer til børn med læse- og regneudfordringer samt muligheden for at have pædagoger med i undervisningen m.m.

Disse elementer vil medføre forringelser for alle elever i en klasse, da vi som lærere, ikke vil have mulighed for at gøre brug af førnævnte ting i vores intention om at skabe den bedst mulige læringssituation og udvikling for alle elever.

Hvis vi som skole skal leve op til de krav og forventninger, der lægges vægt på i den nye skolereform for eksempel med øget fokus på, at skolen åbner sig mod lokalsamfundet, en anderledes skoledag, en skoledag, hvor bevægelse er en del af undervisning, hvor vi skal være frontkæmpere i kampen for at bryde den negative sociale arv og skabe trivsel for alle elever m.m., så skal I, fynske og langelandske lokalpolitikere, prioritere folkeskolen og skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre. Vi har brug for tid til forberedelse af undervisningen for at kunne gøre den varieret, spændende og differentieret. Vi har brug for efter- og videreuddannelse, så vi hele tiden kan følge med udviklingen. Vi lærere har (ligesom alle de andre offentligt ansatte) brug for jeres anerkendelse af, at det arbejde vi udfører, er vigtigt.

Det er mine børn, det er jeres børn og kommende generationers fremtidsmuligheder, der er på spil.

Nok er og må være nok.

Den håbe- og forventningsfulde far og folkeskolelærer