Debat: Migrantbyrden og empatien
Af: Kurt Nielsen, Østerhusevej 11, Tranekær

Læserbrev: Når jeg læser lederen i FAA lørdag den 24. februar, kan jeg kun give Carsten Olsen ganske ret i, at der må være grænser og at disse grænser skal være med en meget kraftig bevogtning. Det er temmelig vigtigt, at vi får stoppet masseindvandringen nu frem for i morgen. De seneste tal fortæller, at denne velfærdsindvandring koster de danske skatteydere 36 milliarder kroner om året. Nogenlunde det samme som en Storebæltsbro - om året.

Når Carsten Olsen mærker en skinger udlændingedebat fra de politiske partiers side for at trække vælgere til sig, kunne det jo være, at flertallet af vælgerne er ved at vågne og gerne ser en stramning af den relevante lovgivning på området.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at DF er en torn i øjet på FAA med de negative udladninger, der fremkommer tid efter anden. Senest med udlægningen af afstemningen på sociale medier om somaliske kvinder er en byrde eller en berigelse for det danske samfund. Naturligvis er de somaliske kvinder og for så vidt også mange somaliske mænd, en stor økonomisk byrde for det danske samfund. Som vi for nylig så i TV2, har nogle boet her i 20 år uden at kunne et ord dansk og uden at have bidraget med en eneste arbejdstime. Mange af disse indvandrere er kommet her til landet, fordi de har fået at vide af menneskesmuglerne i deres hjemlande, at i Danmark ville de få hus og bil og penge uden at skulle røre en finger overhovedet.

Ordet "byrde" i denne sammenhæng er åbenbart et begreb, der kan få folk op af stolen. Hvor var/er de samme folk, når ordet "ældrebyrde" bliver nævnt? En betegnelse for vore ældre danskere. Det bliver efterhånden mere og mere klart for flertallet af befolkningen, at nogle hellere vil tilgodese de passive og til tider kriminelle og utilfredse indvandrere end vore egne danske medborgere, som har slidt og slæbt, og hvor de fleste har betalt deres skat med glæde, fordi man har et sundt samfundssyn.

Når Carsten Olsen proklamerer, at politikerne overbyder hinanden i mangel på empati og ganske elementær medmenneskelighed, er partierne gået for vidt.

Hvor er empatien og den elementære medmenneskelighed for de danskere, der bor på plejehjem og får industrifremstillet og usselt varmemad som hovedmåltid, hvor de samme mennesker må ligge med fyldt ble i timevis og som får et bad om ugen?

Hvor er empatien for de danske, psykisk sårbare, der burde have hjælp til at klare livet for ikke at gå helt til grunde?

Hvor er empatien og medmenneskeligheden for de syge, danske medborgere, der bliver sendt på jobcenter for at kunne udføre en times arbejde om ugen medbringende en seng?

For 36 milliarder kroner kunne man ansætte meget personale på vore plejehjem, psykiatriske institutioner, ved politiet og steder, hvor man har med den svageste del af danskere at gøre.

Jeg håber, at flere og flere danskere får øjnene op for at stoppe velfærdsmigrationen og sende dem retur, som ikke hører til her. Vi skulle nødigt ende som Sverige, som er ved at drukne i egen godhed.

Når Anne Lildholdt Jensen i samme udgave af FAA giver udtryk for samme holdning som Carsten Olsen, kan man kun med medynk trække på smilebåndet. Alle de der føler sig udhængt, har de samme muligheder for at forsvare sig selv ved at skrive læserbreve som vi andre.