Debat: Mere vand udfordrer ikke kun landbruget
Af: Kim Laursen, Hågerupvej 25, Faaborg

Synspunkt: Det var koldt, blæsende og køligt i 2017, så året huskes vejrmæssigt som trist og vådt. Mod slutningen af året trak landbruget og deres organisationer igen vandhesten ud af stalden. Nu skal åer og vandløb graves bredere, dybere og rettes ud, så vandet kan komme væk fra markerne.

Det er jo med nogen bekymring, at jeg som lystfisker og borger igen skal høre landbrugets komme med den eneste brugbare måde at løse vandproblemerne på. Det gik ikke så godt i Skjern Å, der igen er blevet genslynget, til det oprindelige forløb.

Jeg er fuldt klar over, at der i egne af landet er større problemer end andre, men løsningsforslaget fra landbruget er det samme, at der skal graves i vandløbene. Jeg forstår frustrationerne, når der ikke kan dyrkes på arealerne efter hensigten. Men det skyldes vel egentlig den forandring i landbruget, da man tidligere brugte de mere våde arealer til afgræsning?

På Fyn har det jo ikke regnet lige meget over hele øen, da det kun er Svendborg og Langeland, der har fået cirka 10 procent mere regn i de sidste års gennemsnit, mens andre dele af øen har fået op til otte procent mindre jfv. DMI. Det kort, der blev vist i Fyns Stiftstidende over forøget grundvands-stigning, var det ikke arealerne langs med for eksempel Odense Å, der så ud til at få den største stigning, så det kan stille spørgsmål til opgravningsmetoden.

Det hjælper ikke at grave dybere på en strækning uden fald, da det ikke flytter vandet, da der ikke er noget fald.

Politikkere og landbrug vil have vandet væk så hurtigt som muligt, så for at få drev i vandet, må de spærringer/opstemninger, der er i åerne i forbindelse med gamle møller, vandkraftværker, dambrug og lignende, fjernes. Disse opstemninger er typisk sat, hvor der er stort fald på åen. Det betyder, at vandløbet nogle steder flere kilometer opstrøms får sænket strømhastigheden og forøget vandstand, der gør afvanding af markerne vanskeligere på den berørte strækning. Det vil også gavne miljøet i åen, da der så er fri passage i hele vandsystemet.

Grødeslåning i åen skal måske gøres på en ny og smart måde, så man på flade strækninger med lidt strøm slår grøden flere gange om året, og derved sænker vandstanden lidt der. Grøden samlet op, når det når til de strømfyldte partier af åen. Det er mere besværligt, men ødelægger ikke hele åens fauna. Desuden må grøden kunne bruges som gødning på blandt andet markerne.

Sidst, men ikke mindst, så skal politikkerne vel også se på, at en meget hurtig afvanding på arealerne langs med åen, uden muligheder for at vandet kan flyde ind over de lavere liggende ådale, vil betyde, at der i byerne nedstrøms kan opstå problemer med oversvømmelser. Åen gennem byerne skal måske gøres bredere, opstemninger fjernes, så der kan flyde mere vand. Der skal måske derfor rives bygninger ned, laves nye broer og lignende.

Der er ingen tvivl om, at de øgede regnmængder og forhøjede grundvand giver udfordringer, men det er ikke kun for landbruget.