Debat: Lokalsamfund, landmænd og lodsejere skal stå sammen om rent drikkevand


Debat: Lokalsamfund, landmænd og lodsejere skal stå sammen om rent drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pia Dam, bestyrelsesformand for Vand og Affald (VA), Niels Juels Vej 20 , Svendborg
Michael Bager
Debat FAA. 

Når vi i dag finder rester af pesticider i vores drikkevand, betaler vi regningen for fortidens uvidenhed om sprøjtemidler. Men vand er grundlaget for alt liv, så selvfølgelig skal det være rent, sundt og livsbevarende, og der forestår derfor en stor opgave med at sikre fremtidens drikkevand mod forurening. Det er mit håb, at Vand og Affald kan gøre det i samarbejde med lokalsamfund, landmænd og lodsejere.

I løbet af efteråret kunne vi jævnligt læse om fund af pesticidrester i drikkevandet hos flere af landets vandværker. Denne gang var det desphenyl-chloridazon, der var i søgelyset - et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidler, der blev forbudt i landbruget for mere end 20 år siden, og som vi oplever konsekvenserne af i dag. Senest er nedbrydningsstoffet 1,2,4-triazol, der stammer fra svampebekæmpelse og er potentielt hormonforstyrrende, dukket op i Miljøstyrelsens overvågningsboringer.

Rester af pesticider i drikkevandet er desværre langt fra nogen nyhed. I dag tjekker vi drikkevandet for ikke mindre end 36 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse. Med desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol kan vi udvide listen yderligere. Er det så alle pesticider og nedbrydningsprodukter, der bliver fanget af analyserne? Højst sandsynligt ikke, og Miljøstyrelsen har da også sammen med branchen nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om vandværkerne skal begynde at teste for flere stoffer.

Som udgangspunkt må der ikke være pesticider i drikkevandet i Danmark. Derfor er grænseværdien sat til 0,1 mikrogram pr. liter vand. Det svarer til et gram pr. 10 millioner liter vand. Når det kommer til det aktuelle nedbrydningsstof desphenyl-chloridazon, skal vi ifølge Miljøstyrelsen indtage 300 mikrogram pr. liter for voksne og 50 mikrogram pr. liter for børn, før det har betydning for helbredet. Så der er tilsyneladende ikke grund til den store bekymring, så længe vandværkerne holder sig omkring grænseværdien. Men som flere forskere påpeger, så mangler vi kendskab til de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser og til cocktaileffekten, altså hvad der sker, når vi udsættes for flere forskellige stoffer på én gang.

Vand og Affald ønsker ikke pesticidrester i drikkevandet, og heldigvis viser Vand og Affalds analyser generelt ikke pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandet. Dog med enkelte undtagelser: I et af vandværkerne er der forekomster af nedbrydningsproduktet BAM, her har Vand og Affald fået dispensation til at rense vandet med et aktivt kulfilter, så det er rent, når det forlader vandværket. Og når det kommer til desphenyl-chloridazon, så kan det spores i godt halvdelen af Vand og Affalds aktive boringer. Alle steder er det under grænseværdien, men jeg er fortsat bekymret: Drikkevand skal være rent, og efterbehandling af vandet for at fjerne forurening er sidste udvej og altid en midlertidig løsning.

I dag betaler vi regningen for fortidens uvidenhed. Når vi henter drikkevandet op, er det 20-50 år gammelt, og de nuværende problemer med pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet stammer fra sprøjtemidler, der blev anvendt i fortidens landbrug. Ikke i en ond mening, men for at producere fødevarer af god kvalitet og i rigelige mængder.

Effektiviseringen af landbruget og privates brug af sprøjtemidler har dog skabt nogle problemer for os i dag - og som jeg ser det, er opgaven nu at sørge for, at vi ikke sender regningen videre til fremtiden: Vi må sikre, at vores drikkevand ikke forurenes yderligere.

Vand og Affald er i samarbejde med Svendborg Kommune i gang med at lave en strategi for grundvandsbeskyttelse, som skal definere og prioritere de indsatser, der skal til for at beskytte grundvandet. Der er flere muligheder, man som kommune eller vandselskab kan gøre brug af for at sikre indvindingsområderne mod forurening, og helt oplagt er det eksempelvis at indgå aftaler med lodsejere og landmænd om at plante skov eller om pesticidfri eller økologisk drift i indvindingsområderne. Desværre er landbrugets interesseorganisationer og vandselskaberne dog ikke altid helt enige om, hvorvidt nutidens sprøjtemidler vil forurene grundvandet på samme måde, som fortidens gjorde. Her opfordrer jeg til et forsigtighedsprincip, hvor tvivlen bør komme fremtidens vanddrikkere til gode, for vi kender først med sikkerhed svaret om 20-50 år.

Men det er ikke gratis at fremtidssikre vores drikkevand, så vi er også nødt til at stille spørgsmålet: Hvad må rent drikkevand koste? Efterspørger fremtidens kunder rent drikkevand, og er vi villige til at betale ekstra for det?

I denne uge indvier Vand og Affald Svendborgs nye, moderne vandværk, Sørupværket. Det er et vigtigt skridt for drikkevandsforsyningen i Svendborg, der skal sikre, at Vand og Affald også i fremtiden kan levere vand i fødevarekvalitet. Vandværket sikrer, at vi kan leve op til de højeste standarter for fødevaresikkerhed, men de løser ikke udfordringerne med beskyttelse af vores grundvand. Det er en opgave Vand og Affald ikke kan klare alene, her har vi brug for fællesskabet.

Jeg håber, at vores vej til at sikre rent drikkevand går gennem fællesskabet og i et tæt samarbejde mellem forsyning, lodsejere og forbrugere.

Skovrejsning, omlægning af drift og giftfrie haver er alt sammen bidrag til en særdeles vigtig opgave - at beskytte vores grundvand. Løsninger som også kan være medskabende af nye rekreative områder og nye fællesskaber.

Der er således brug for, at alle tager et ansvar for at fremtidssikre vores mest værdifulde ressource: Det rene vand.

I anledning af indvielsen af Sørupværket indbyder Vand og Affald til to offentlige arrangementer. Læs mere på www.vandogaffald.dk

Torsdag den 19. april klokken 17. Vandvandring med fortællinger om vandets historie fra middelalderen og frem til den første offentlige vandforsyning i 1867. Ved Per O. Thomsen fra Svendborg Museum. Mødested: Torvet i Svendborg.

Lørdag den 21. april klokken 13-16. Åbent hus på tre steder, der fortæller historien om drikkevandet i Svendborg de sidste 150 år. På det nu lukkede hovedværk kan du høre fortællinger om tidligere tiders vandforsyning, fra Vandtårnet på Belvedere kan du nyde den spektakulære udsigt og på Sørupværket kan du få en omvisning på fremtidens vandværk.

Jeg håber, at vores vej til at sikre rent drikkevand går gennem fællesskabet og i et tæt samarbejde mellem forsyning, lodsejere og forbrugere.

Debat: Lokalsamfund, landmænd og lodsejere skal stå sammen om rent drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce