Debat: Livet efter #deleteFacebook


Debat: Livet efter #deleteFacebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anna Pia Holmgaard, journalist, forfatter, Sundbakken 22, Svendborg
DADO RUVIC/Ritzau Scanpix
Debat FAA. 

Det er en stor historie, når man holder op med at være såkaldt social på Facebook. Personligt har jeg aldrig fået så meget medieopmærksomhed, som efter jeg slettede min konto for nylig fra debatprogrammer og -spalter og jeg vil tro, at mr. Facebook heller ikke har oplevet noget lignende - blot af en helt anden skuffe: Tirsdag og onsdag i denne uge er han centrum for en kongreshøring i USAs senat, der viser, at det med privatlivets fred er en ting, vi - stadig - tager ret alvorligt, heldigvis.

Baggrunden for skandalen, der har fået millioner af brugere verden over til at sige #deleteFacebook er i korte træk, at Cambridge Analytica, som er en britisk datavirksomhed, uden videre besvær har snuppet 87 millioner brugeres personlige data og udnyttet, videresolgt dem til mildt sagt tvivlsomme kunder.

Med skjult kamera blev det dokumenteret i et britisk dokumentarprogram for et par uger siden, at hvis du som kunde ønsker dig et særligt udfald af et valg - det kunne være det amerikanske - så kan du købe det, for Cambridge Analytica har så overvældende mængder af personlige data fra intetanende Facebook-brugere, at de kan målrette, påvirke og manipulere mennesker til særlige (valg)handlinger. Samtidig har Facebook gennem tiden vist, at de intet(effektivt) værn har mod falske nyheder bl.a. fra russiske 'troldehære'. Man kan, hvis man ellers tør, blot bruge sin fantasi og forestille sig, hvad kommercielle og politiske interesser drømmer om at påvirke folk til, forfølge folk for eller beskylde folk for.

Med den viden synes jeg, det er en logisk konsekvens at jeg har slettet Facebook, men mediet har irriteret mig længe. Der var noget overvågningsagtigt over alt det, de ligesom kunne klistre mit feed til med, som om de havde set mine beskeder og telefonopkald. Hvilket noget efterhånden tyder på også er tilfældet.

Men mine data er ikke bare blevet snuppet og opbevaret, de blev undervejs til varer på en hylde, hvor enhver manipulatorisk idiot (undskyld mig, men sådan virker det jo) kan købe dem. Facebook lever på den vis slet, slet ikke op til sit ansvar som en mastodont med 2,2 milliarder brugere og gigantiske overskud, ejheller som troværdig beskytter af personlige data. Så pludselig er jeg brik i et kommercielt spil, der er uigennemskueligt og tja - måske har været med til at bringe Trump til magten. Bare for lige at trumfe.

I de debatter, jeg har deltaget i, har et gennemgående spørgsmål været, hvordan jeg/man kunne klippe navlestrengen til den mest udbredte sociale kommunikationsplatform. Om det ikke er svært at undvære? Hvordan vil jeg f.eks. få mine kunder i tale (jeg lever af at skrive og kommunikere, skal det siges). Hvordan vil jeg overleve. Bliver jeg til et spøgelse - uden kontakt, relevans eller synlighed for hele verden?

Jeg ved det selvfølgelig ikke, men savner i den forbindelse lidt perspektiv: Facebook er 14 år. Jeg har været med fra begyndelsen, hvor det var sjovt, fyldt med nye kontakter og muligheder, billeder og anekdoter, nemt, hurtigt og bekræftende. Men når festen er slut, er den slut. Og så skal man gå hjem. Den skægge tumling er vokset op til at være et forkælet, umuligt og ustyrligt monsterbarn, der lover bod, bedring og undskyld - men intet gør. En gennemgang fra det amerikanske tech-magasin Wired viser, at 'Zuck', som han kaldes i Silicon Valley har undskyldt og lovet bod og bedring 15 gange i tidens løb. 15. Og nu står vi så her. Kun tiden vil vise, hvor lemfældigt verdens største social media-virksomhed har håndteret og brugt med vores private data.

Når folk spørger, "Hvordan er livet efter Facebook?, må modsvaret være - "Tak, rigtig fint" og i grunden nogenlunde som livet før Facebook. Selv om jeg ikke har prøvet at slette Facebook-kontoen før, er jeg stensikker på, at jeg ikke vil genskabe den. En ny retning skabes ikke ved at følge strømmen, men ved at træde et skridt til siden og orientere sig kritisk på ny. Jeg tror den bevægelse er i gang og jeg tror, at Facebook med tiden vil blive udvandet - som et slidt ugeblad med alt for mange annoncer og gammelt indhold, man ikke kan stole på. Om der kommer nye, værdige alternativer med stensikre dataetiske rammer og privatlivskontrakter kan tiden igen kun vise. Med Facebook-skandalen vil mængden af kritiske forbrugere stige støt. Den naturlige udvikling vil være, at markedet vil møde behovet med gode, kreative løsninger. Jeg ser frem til at kigge med. Helt uden Facebook.

Debat: Livet efter #deleteFacebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce