Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Debat: Lidt om grevskabet og cubakrisen


Debat: Lidt om grevskabet og cubakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Dagø, politiemeritus, Grønnegade 40, Troense
JO -
Debat FAA. 

Læserbrev: Øboen bragte den 12. maj "En ø med bøller og møller" og nævnte, at hver fjerde langelænder udvandrede til USA sidst i 1800-tallet, men nævnte ikke årsagen.

Her én til historieskrivningen. I 1964, da jeg begyndte ved politiet i Svendborg var der et vægterkorps, som mødte til mønstring hver aften hos politiet i Tinghuset og fik udleveret kontrolure samt anvist ruter. Vægter Gordon fra Langeland var snakkesaglig og vidste noget om udvandringen fra Langeland. Han fortalte om mange årsager indbefattet hans egen bedstefar, som var landarbejder på Langeland. Sidst i 1800-tallet kom bedstefaderen gående langs vejen, da greven på Langeland kom ridende imod. Efter at have passeret hinanden, vendte greven sin hest, kom op siden af bedstefaderen og gav ham med pisken et kraftigt slag i ansigtet, så han tabte hatten og fik blodunderløbne hævelser i ansigtet. Sammen med slaget faldt ordene: "Ka' han så se at få hatten af!", hvortil bedstefaderen svarede: "Nej, ikke for sådan én som dig!"

Dengang skulle alle tage hatten af og hilse greveskabet, når man mødtes. Bedstefaderen kunne herefter ikke få arbejde på Langeland mere og valgte at emigrere til USA.

I samme artikel nævnes, at det var Langelandsfortets kystudkig, der som de første opdagede skibet med Sovjets missiler på vej til Cuba. Afdøde lærer, Preben Lundstrøm, Svendborg, fortalte, at det retteligt var ham og hans kammerat, der som marinesoldater på Bornholm havde vagten om natten i oktober 1962 ved kystudkigstationen på østsiden af Bornholm med telefonforbindelse til marinedistriktet. I deres kraftige kikkerter så de tydeligt de store overdækkede rakethylstre på dækket af det sovjetiske skib og slog alarm, som de skulle. Men chefen sov og måtte ikke vækkes, med mindre der blev krig, var beskeden, så der skete ikke mere. Ingen vidste på dette tidspunkt, hvad der var overdækket, men marindistriktet skulle jo straks under Koldkrigen have sendt et patruljefarøj ud og fået sikret sig billeder etc. og fulgt skibet i dansk farvand. Tilbage var to desillusinerede marinesoldater, da Cubakrisen udviklede sig til en næsten 3. verdenskrig. Om der står noget i Marinedistriktets døgnrapport fra det pågældende døgn om meldingen fra Lundstrøm, er nok så interessant?

I dag kan marinen godt med to flådeskibe eskortere/overvåge et tomt skrog til et russisk atomkraftværk gennem danske farvande. Den ulmende 3. verdenskrig kunne måske være bremset allerede i danske farvande.

Debat: Lidt om grevskabet og cubakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.