Debat: Lektor: Opklarende bemærkninger i diskussion om søvejsregler
Af:

Dorte Olbæk Hansen, skibsfører og lektor v. SIMAC, Fruerstuevej 112, Svendborg og Johannes Irminger, dual officer og adjunkt v. SIMAC, Udsigten

Sysnpunkt: Da der har været en del diskussion - blandt andet i FAA - angående Ole Mørchs politianmeldelse af M/F Marstal, føler vi os professionelt foranlediget (blandt andet af Ole Mørchs opfordring til en lødig debat 27. februar) til at komme med et par kommentarer. Ikke for at bedømme situationen, men for at belyse regelgrundlaget, som fremstår noget uklart i den hidtidige diskussion.

Uklarheden skyldes blandt andet sproglige fejl og mangler. For eksempel bidrager det til begrebsforvirring, når udtrykket "skærende kurser" (11. oktober 2017) bruges i en situation, hvor det ene fartøj angiveligt er indhentende, og det andet er et sejlskib, for begrebet "skærende kurser" bruges i henhold til Søvejsreglerne udelukkende, når to maskindrevne skibe (som er i sigte af hinanden, og hvor der er konstateret fare for sammenstød) nærmer sig hinanden således, at der ikke overhales (regel 13) og ikke sejles på modsatte kurser (regel 14).

På samme vis er ord og udtryk som "dybdegang" (27. februar), "hæmmet i manøvreevne" (27. februar) og "søfartsloven" (11. oktober 2017) sprogligt uheldige, ligesom "søloven" (27. februar) intet har at gøre med emnet. Udover en opfordring til en større skarphed på begreberne har vi et par kommentarer til debatten:

For det første: Et snævert løb eller farvand er ikke begrebsligt afgrænset til at omfatte afmærkede sejlrender. Søvejsreglernes regel ni pålægger skibe under 20 meter i længde og sejlskibe, at de ikke må vanskeliggøre den sikre passage for et skib, som kun kan sejle sikkert i et snævert løb eller farvand. M/F Marstal kan godt på et givet sted være et skib, som kun kan sejle sikkert i det snævre løb eller farvand - også uden at føre signaler som skib, som er hæmmet af dybgang - og da skal dens passage ikke vanskeliggøres.

For det andet: Ubetingede vigepligter findes ikke i Søvejsreglerne; begge skibe skal medvirke til at undgå sammenstød. I situationer, hvor skibene er i sigte af hinanden, er der for det skib, der indledningsvis skal holde kurs og fart, således en forpligtelse til at afgive tvivlssignal (regel 34 d), en mulighed for selv at foretage en manøvre i god tid (regel 17 a ii) og en pligt til, hvis situationen er tilstrækkeligt tilspidset, selv at manøvrere (regel 17 b).

For det tredje: Det gode sømandskab er ikke - som det ellers kunne fremgå - noget, som man kan bøje fuldstændig efter forgodtbefindende. Det gode sømandskab er en række grundprincipper. For eksempel at den manøvremæssigt stærke tager hensyn til den svagere, og at ingen - alene med henvisning til reglerne - kan frigøre sig for ansvar (regel 2 a). Kollisioner, hvor den ene part får hele skylden, er således uhyre sjældne i henhold til domspraksis.

Vi håber hermed at have bidraget til debattens lødighed.