Debat: Kys din by


Debat: Kys din by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lone van der Ploeg Olufsen, Wiggers Park 125, Svendborg
Katrine Becher Damkjær
Debat FAA. 

Synspunkt: I dag bliver det naturlige miks af mennesker og virketrang ofte erstattet af designede livliner eller digitale platforme, der kommer imellem os. Byer ender måske med at blive et kommercielt iscenesat oplevelsesregime - til tider et sanseløst forbrugshelvede.

Vi må åbenbart rejse til udlandet for få fornemmelse af at være i live; sanse stemninger, lugte og lyde og hverdagslivets upolerede skramlen og rumlen; befriet for "passe ind-tyranniet" og uantastelige pastelfarvede husfacader eller ensrettende isolerende boligkomplekser, hvor mennesker, mest af alt er på vej til at kvæles i deres egen ophobede energier, og netop derfor højst sandsynligt, placeres ovenpå eller ved siden af et indkøbscenter; designet til forbrug - sindstilstand: Edvard Munchs berømte billede "Skriget" - et bybillede.

Forfatter og digter Søren Ulrik Thomsens fortæller i essayet: "Hverdag, eventyr og tilfældighed" (København Con Amore eller Samlede Thomsen) om den forandring København har undergået, siden han kom til byen i 1972:

"Før man begyndte at pudse hvert eneste dørhåndtag og indrette gaderummet som en nydelig dagligstue. Her skuer man ud over en komplet uregerlig, slidt og selvgroet verden, der - netop fordi den ikke er så ligetil at aflæse - rummer en intens storbystemning: Den kiksede tankstation [...] og bag den tårner så Grønttorvets graffitiovermalede containerskov sig op for foden af det rørende højhus, som hverken er højt eller hipt nok til at udstråle cool ...".

En af Thomsen pointer er, at hvis dagligdagen fratages lyde fra den skramlende hverdag og erstattes af pæne andelsforeninger, økologiske madklubber og familievenlige gårdrydninger, sniger følelsen af ikke rigtigt at være levende sig gradvis ind på en.

Et feltarbejde, hvor antropolog Jon Dag Rasmussen gennem fire år fulgte en gruppe ældre mænd på værtshuse, væresteder og gadehjørner i København, viser, at disse mænd ofte søger væk fra hjemmet og ud i byens rum, som bliver deres tro følgesvend, en ledsager, en ven som aldrig vil afstøde dem. Meget ofte står værtshusbesøgende som centrum for eneste socialt samvær, hvor bartenderne også hjælper med nem-id og udbetalinger fra det offentlige. I det hele taget synes jeg, det ser ud til, at der er mindre og mindre plads til de usædvanlige mennesker og gamle mennesker i bybilledet. Men en by må kunne forholde sig til, at der er mennesker, som har behov for at blive forstået og mødt på deres betingelser. En by skal åbne sig for alle byens borgere, så de får en mulighed for at vende sig meningsfuldt ud mod omgivelserne.

Fremtidens bykultur kunne se ud til at blive et mix af forretning, oplevelser - til tider med en social funktion, som eksempelvis bartenderen, der hjælper med nem-id og udbetalinger til det offentlige. Den trendsættende møbelgigant Ikea satser på at være rummelig og hinandens nødvendighed i arbejdssammenhænge, hvor man møder mennesker i øjenhøjde. Når man som Ikea spejler dybereliggende behov, bliver man svær at slippe uden om. Jeg håber, at Svendborg undgår at blive en planlagt poleret stilstand, hvor følelsen af ikke at være i live sniger sig ind på en; en intetsigende stadsstue.

En by skal, som jeg ser det, være et modspil til fremtidens nedbrydende kræfter - udstødelse af mennesker, der opfattes som utilstrækkelige, ja, ligefrem forkerte eller ikke "rene" nok til at have gjort sig fortjent til at være en del af det overmenneskelige teknologiorienterede fællesskab.

En by skal, som jeg ser det, være båret af en fortælling om samhørighed, hvor vi samles om fremtidens udfordringer. Det værste, der kan ske for en by, er, at den bliver tømt for mening, virkelighed, og at borgerne ikke gør byen til deres.

En by må skabe plads til det livgivende møde, der giver en fornemmelse af at være i live i en fælles virkelighed. I en tid, hvor så meget kræver vores opmærksomhed eller skiller vandene, oplever jeg, at det er vigtigt for en by at have en fortælling om, hvordan dælen byens borgere får adgang til medborgerskab; for robotterne kommer.

Indse at vi er hinandens nødvendighed; lykkelig over at være i live, hvor vi får lyset tilbage i vores øjne af glæde over at være en del af en summende og vibrerende menneskelighed - gøre en forskel, der skaber bånd og binder byen sammen. Jeg synes, vi skal kysse - som man siger: at kysse er som at spise suppe med en gaffel; man får aldrig nok. Derfor: Kys din by - fælles engagerede og værdsættende autentisk virkelighed kan ses som en sikkerhedsgaranti.

Debat: Kys din by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce