Debat: Kunsten at fare vild


Debat: Kunsten at fare vild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bibliotekschef Anni Bagge Jensen, Rudkøbing
Michael Bager
Debat FAA. 

Jeg er meget begejstret for min gps. Den har reddet mig utallige gange, fordi den har gjort mit liv som ikke-særlig-byvant chauffør med håbløs stedsans meget nemmere og trygt, sikkert også for andre bilister. Med en gps i bilen bliver jeg ledt venligt og tålmodigt rundt og guidet i rette vejbane. Når jeg er kommet ud af bilen, har jeg til overflod et kort på mobilen, så jeg også finder vej til fods til den endelige destination.

Der er dog en ulempe: Nogle gange har den fået lokket mig i en fælde, selvom man jo ikke kan bebrejde en maskine noget. Grunden er, at vænner sig til at stole blindt på gps'en og derfor måske ender i et vejarbejde, en lukket vej, andre forhindringer, som selv ikke Google maps har fået med. Jeg fristes også til at sige: Man mister måske også fornemmelse for, hvor man er (i hele verden og i det hele taget), hvis man kun kører efter gps'en.

For nyligt var vi en større flok af sted til Spanien, hvor vi havde lejet tre biler. Med forskellige chauffører og især forskellige co-drivere. Som gammel og garvet sidemand med ret til at holde øje først med kort, dernæst med udprintede rutebeskrivelser og nu med gps ved jeg, at det skal man være enige om. Der kan være forskellig opfattelse af roller, og hvordan man gør det. Ellers ender man som de to i vores selskab, der missede en afkørsel til Malaga og kørte 100 km forgæves - uden at se noget særligt andet end Spaniens bagside. De var ikke vant til at guide/blive guidet, og dermed kørte de forkert. Den slags afveje er der ikke meget godt at sige om.

Derfor er det en god ide at have et kort med sig. Så har man en fornemmelse af land og byer omkring det område, man kører i. Ikke at man kan undvære gps'en, men det hjælper at vide, cirka hvor vi befinder os. Den gamle fornemmelse af at være på vej bliver anderledes håndgribelig, når man følger med på et kort - også for børn.

Med et kort i hånden kan man også øve sig i kunsten at køre til siden og måske endda fare vild. Et kort inspirerer på en anden måde til at undersøge, hvad der ligger på siderne af motorvejen eller den direkte vej. I gamle dage brugte vi en bog, der hed: Links und Rechts der Autobahn, når vi var på vej. Til min store glæde findes den endnu, for Tyskland fortjener mere end bare at være gennemfartsland til syden.

Jeg er ikke god til at fare vild, nok fordi jeg mister kontrol. Men kunsten at fare vild er at lade oplevelserne komme. I vores moderne hverdag vil vi have styr på alt: udseende, karriere, timer og minutter. Når man har en rejseplan, skal den holde til punkt og prikke. Måske skulle vi bruge ferien til at fare bare lidt vild og lade det komme. Kontrol for enhver pris er af det onde. Og man kan jo altid starte med at skippe gps'en og have et kort i baghånden.

Måske skulle vi bruge ferien til at fare bare lidt vild og lade det komme. Kontrol for enhver pris er af det onde.

Debat: Kunsten at fare vild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce