Debat: Kommunal udligningsordning
Af: Steen Skovmand, Grønnegade 18, Svendborg

Læserbrev: Der er i denne tid meget snak omkring den kommunale udligningsordning, der skal forsøge, ved overførsel af penge fra rige kommuner til fattige kommuner, at holde rumpen oppe på de mest udsatte og fattige kommuner. Mange love er skruet så komplekst sammen, at der skal bruges tusindvis af djøf-timer på at fortolke og finde hoved og hale på dem.

"Med lov skal man land bygge" - vi må snart være en stormagt.

Love burde konstrueres ud fra et grundprincip om, at de skal være simple og merværdi-skabende eller velfærdsforbedrende. Lovkomplekset omkring udligningsordningen er alene tidsforbrugende uden antydning af merværdiskabelse. Simple og selv-administrerende regler og lovgivning kan faktisk konstrueres.

Hvis man i stedet for en kompliceret udligningsordning, erstattede udligningssystemet med en simpel løsning. En simpel beslutning om hvilke kommuner der trænger til et løft. Herefter nedsatte man statsskatteprocenten for den trængende kommune. Statsskatten kunne for eksempel nedsættes med seks procent på Langeland.

En ordning der fik en løbetid på fem år for herefter at blive taget op til revision for en ny periode. Statsskattebesparelsen blev fordelt med halvdelen af besparelsen, således tre procent til kommunen og de øvrige tre procent til skatteborgeren. Herved ville en række borgere finde det interessant at flytte til Langeland for at spare tre procent statsskat.

Langeland ville få tilflytning og omsætning - kommunen ville få de tre procent statsskat i kommunekassen, samt omsætning fra nye borgere og dermed få økonomien til at hænge sammen. Alt sammen simpelt løst uden tusindvis af spildte arbejdstimer i kommuner og stat.