Debat: Kørekortet igen-igen


Debat: Kørekortet igen-igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Dagø, politiemeritus, Grønnegade 40, Troense
Michael Nørgaard
Debat FAA. 

Demensforeningen vil tilsyneladende markedsføre sig og skabe blæst om det gode lovinitiativ, som alle partier var enige om - nemlig at afskaffe de forhadte prøver for at beholde kørekortet, hvis man havde nået en vis alder. Det var uværdigt og umyndiggørende.

Man kan få den tanke, at Demensforeningen er sendt i byen af lægeforeningen, der var den værste modstander af afskaffelsen, for praktiserende læger mistede 100 millioner kroner om året i indtægt. I tv er praktiserende læger hurtig til at bakke Demensforeningen op i synspunktet uden at have noget konkret at argumentere med. Det er jo ærgerligt, at der ikke er en barsk statistik at henvise til, for det er der ikke! Og hvorfor siger lægeforeningen ikke, at lægerne skam har pligt til at indberette personer, der skønnes uegnet til at køre bil? Mon de er helt stuerene?

Jeg har haft god kontakt med alle partiers ordførere inden lovens vedtagelse, og jeg var reelt forundret over, hvor godt de var funderede i problemstillingen og klare i mælet. Den vedtagne lov om afskaffelse var ikke trukket i automaten.

Selvfølgelig finder tv-folkene nogle med en gammel far - aldrig en gammel mor. Og en bulet bil kørt af en dement samt frygtsomme pårørende, der fremmaner helvede på vejene. At tro, at man kan udgå ulykker mellem millioner af køretøjer og trafikanter i øvrigt, er for naivt.

Min far født 1900 fik kørekort som 18-årig. Han var kommis i en stor landhandel og skulle køre rundt til gårdene med stort folkehold og store ordrer på hestevogn, men overtalte købmanden til at købe en HGF (Høj, Gammel, Ford) med et halvtons lad. Han skulle til køreprøve i Aarhus og skulle møde med en bil. Forhandleren havde vist ham gear (tre pedaler i bunden) bremser og horn, og han kørte til køreprøve. Her stod en elektriker på fortovet - udpeget af politimesteren som sagkyndig, fordi han havde en bil selv. Min far skulle køre hen langs kantstenen til et skilt cirka 15 meter og tilbage i bakgear (den tredje pedal) til elektrikeren.

Her fik han forevist en trekanttavle i pap, som min far skulle fortælle, var ubetinget vigepligt og så ellers holde for højrekommende trafik. Han fik sit kørekort og kørte ret meget og lærte at køre bil ved at se på andre til han blev 76 år. Så bemærkede vi tre brødre, at han sløsede med at blænde ned for modkørende, og når vi påtalte det, sagde han: Nåhr ja.

Hans orientering kunne også være bedre, og han brød sig heller ikke om at køre i mørke mere. Problemet løstes ved, at han svingede ud fra en kantsten uden orientering bagud, og så blev hans venstre forhjul revet af og løb hen ad gaden. Og vi sagde: "Nu slutter ballet far."

Han var ikke dement!

Som politimand gennem 37 år og specialist i trafik (færdselspoliti, udstedt cirka 10.000 kørekort som sagkyndig osv.) i en tid fra 1950erne, hvor der kom gang i hjulene igen efter krigen (for eksempel var der ikke parkeret én eneste bil på Vesterbro om natten i arbejderkvarteret), og folk med gamle kørekort som min far fik det svært med nye trafikregler i færdselsloven fra 1955.

Derfor var der også årligt cirka 1500 dræbte i trafikken. De kendte ikke til alt det nye med striber og lyskurveplacering. Jeg havde et uheld med en bilist, der påkørte en cyklist i kryds. Han fastholdt, at det var cyklisten, der skulle holde for ham, der kom fra højre. Jeg tog bilisten med til stedet med en STOP-tavle, men også 13 hvide STOP malet på vejen, som han skulle have respekteret. Men det vidste han ikke og forstod tilmed ikke, hvad STOP betød.

Da de gamle forsvandt ud af trafikbilledet, og kørelærerstanden blev yngre og mere køreegnede, faldt uheldstallene betragteligt. I politiet måtte vi stå ved kryds og kalde folk ind til side og forklare dem, at de placerede sig forkert osv. I færdselspolitiet var der fangst hele tiden med en bøde eller samtale til følge. Jeg forsøgte først i 1980 at få et trafikprogram i fjernsynet for at fortælle seerne alt om trafik inklusiv nye regler, men jeg fik at vide, at jeg ikke var politisk korrekt (jeg var borgerlig).

Førhen holdt man sig på afstand af ældre mænd med blød hat i bil - det var den tids demente. I dag er de sværere at få øje på - nu også kvinder, men familien ved det som regel. Og ikke kun demente. Ser man en bil med buler flere steder, bør man også holde afstand til dem.

Rundt i landets politistationer kom pårørende ofte og fortalte om "en blød hat". Om politiet ikke kunne tage kørekortet fra moster Emma. Det kunne man ikke førhen, men man hængte en skrivelse op på en tavle med vigtige beskeder om at holde øje med moster Emma og bilnummer. Politiet fulgte så efter Emma og noterede sig de fejl, der blev lavet, og når der var samlet tilstrækkeligt sammen, kom en kedelig skrivelse fra politimesteren, men ikke ét ord om familiens anmodning, så det blev politiet, der var skurken.

Det kan både være læger, advokater og dommere, der kører elendigt, så grundlaget skal være i orden. I dag uden lokale politistationer er det svært at praktiserer det forannævnte. Til gengæld kan politiet i dag indstille en usikker bilist til orienterende køreprøve, og det er bestemt ikke sjovt eller billigt. Der er også nemesis inde i billedet somme tider, når nogen tordner løs i læserbreve om "vanvittig kørsel", og de så selv mister kørekortet af samme grund.

Når jeg skriver bilist, gælder det jo også motorcyklister, som jeg selv er som 85-årig. Jeg er lige ved at kunne fornemme forargelsen hos nogle. Det er dog balancen, der afgør sluttidspunktet. Jeg kan dog trøste med, at jeg har kørt mindst fire millioner kilometer på motorcykel, og mindst fem millioner kilometer i bil til beroligelse.

Førhen holdt man sig på afstand af ældre mænd med blød hat i bil - det var den tids demente. I dag er de sværere at få øje på - nu også kvinder, men familien ved det som regel.

Debat: Kørekortet igen-igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce