Debat: Invitér det københavnske grædekor ud i virkeligheden
Af: Bjørn Brandenborg, Folketingskandidat (S) Svendborg-Langelandskredsen, Strandgade 3, st. Rudkøbing

Synspunkt: I Danmark har vi historisk set været enige om, at man skulle have de samme muligheder for at gå i skole som barn og få en værdig pleje som gammel - uanset hvor i landet, man måtte bo. Nu har 34 borgmestre fra hovedstadskommunerne stillet sig i spidsen for at gøre op med det princip.

De har udråbt kampen mod den kommunale udligning som en af tidens vigtigste. Man kunne ellers håbe, at landets borgmestre stod samlet mod regeringens besparelser på vores velfærd, men det passer tilsyneladende hovedstadsborgmestrene bedre at rotte sig sammen mod udligningen.

Jeg bor på Langeland. En af landets fattigste kommuner, selvom vi har landets højeste kommuneskat. Vores lokalpolitikere knokler for at levere den lovpligtige velfærd, fordi økonomiske og sociale udfordringer presser budgetterne hvert eneste år. Vi har lukket folkeskoler og busruter, men pengene slår stadig ikke helt til. Men I ser ikke os indrykke store annoncerne i aviserne og gå til medierne med en klagesang om udligningen.

Indimellem kunne man ellers godt have lyst til det. I hovedstadskommunerne er der trods alt råd til at bruge 30 procent mere på børnepasning, 12 procent mere på ældrepleje og 10 procent mere på folkeskolerne, mens kommuneskatten stadig er en procent lavere end landsgennemsnittet.

Man kunne også godt have lyst til at beklage sig, når hovedstadskommunerne eksporterer deres sociale problemer ud i provinsen, og når en københavnsk borgmester udtaler, at byens socialt udsatte må flytte til Lolland, hvis de risikerer at blive sat på gaden på grund af regeringens korstog mod kontanthjælpen.

Man kunne også godt undre sig over, om hovedstadsborgmestrene overhovedet er klar over, hvad vi her i provinsen bidrager med. 80 procent af Danmarks overskudsgivende nettoeksport kommer fra virksomheder, der ligger uden for hovedstadsområdet. Provinsen begunstiger hvert år hovedstaden med milliarder i indtægter på grund af overrepræsentationen af statslige arbejdspladser, regionale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, infrastruktur og sundhed.

Men vi klager ikke. Vi trækker i arbejdstøjet og gør vores bedste for at få kommunen til at løbe rundt. Det eneste, vi godt kunne tænke os, er lidt hjælp fra de velstående kommuner mod øst, så vores børn også kan nyde godt af en god folkeskole, og så vores ældre også kan få en værdig pleje.

Jeg håber, at hovedstadsborgmestrene dropper deres korstog mod udligningen, så vi kan skabe et Danmark, der hænger sammen.