Debat: Insekterne forsvinder - det tavse forår om igen


Debat: Insekterne forsvinder - det tavse forår om igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ian Heilmann, lic. scient., Bergmannsvej 49, Thurø
unknown
Debat FAA. 

Læserbrev: Den engelske insektforsker, professor Dave Goulson, University of Sussex, var på besøg i Danmark i sidste måned, hvor han holdt en række foredrag blandt andet i Kolding. Han er en verdenskapacitet inden for humlebier, og når han fortæller om de lådne brumbassers fantastiske liv, sidder man nærmest på kanten af stolen og er ved at tabe vejret.

Humlebier er, ligesom bier, sommerfugle, natsværmere og andre store insektgrupper, totalt afhængige af blomster. De lever udelukkende af nektar fra blomsterne, og sørger som bekendt for den bestøvning, uden hvilken det meste andet liv, inklusive menneskers, ville blive stærkt negativt påvirket. De har en hypersensibel stedsans og ømtålelige sociale strukturer i deres reder og bo. Deres kondition og immunforsvar skal være i top for ikke at bukke under for sygdomme og angreb fra mider. For de tamme bier i bistaderne rundt om gælder det samme.

Men det står galt til med humlebierne - som med andre insekter. Vi er i disse år vidne til en katastrofal nedgang i antallet af insekter. Mange har længe haft en fornemmelse af, at noget var rivegalt, og en meget omfattende videnskabelig undersøgelse fra repræsentative tyske landskaber afslører, at insektmængden over en 25-årig periode fra 1989 til 2014 er faldet med 75 procent. Der er ingen grund til at tro, at det står bedre til i Danmark. Årsagssammenhænge fremgår ikke af studiet.

Men indikationerne står i kø. Professor Goulson ved noget om neonikotinoider, et af landbrugets mest anvendte pesticider, som blandt andet anvendes til at bejdse rapsfrø. Det er ekstremt giftigt over for humlebier og bier - faktisk 7000 gange så giftigt som DDT. Så lidt som fire nanogram dræber en bi, og endnu mindre mængder nedsætter biernes stedsans og immunforsvar. Kemikaliet spredes i små mængder, først til hele rapsplanten og de gule blomster og derefter ud i miljøet, inklusive bistader og humlebiboer.

I et indlæg "Fremtidens landbrug" her i avisen skriver Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører for Venstre, forsikrende, at "landbrug og godt miljø ikke er hinandens modsætninger" og at "fremtidens præcisionslandbrug og målrettede miljøregulering passer godt på miljø og natur".

Han er fuld af gode intentioner, god vilje og teknologibegejstring. Men er det troværdigt - og er det nok?

Insekterne forsvinder, den vilde flora ligeså, levende hegn og gærder, hjemsted for bier og insekter, bliver sløjfet, grøftekanter og randzoner med blomster reduceres, to ud af tre sanglærker og fire ud af fem viber er forsvundet fra agerlandet i løbet af de seneste fyrre år, og vi kan blive ved. Det kan godt være, "at forbrugere i Kina og andre steder i verden er villige til at betale merpris for de efterspurgte danske fødevarer". Men regningen herhjemme i form af tab af naturkapital er alt, alt for høj. For ikke at nævne alle de andre regninger. Lad lige fremtiden, robotter og droner ligge et øjeblik, Erling Bonnesen. Det er nu, der skal handles. Nu.

Debat: Insekterne forsvinder - det tavse forår om igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce