Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Debat: Husk fællesskabet, også når det regner


Debat: Husk fællesskabet, også når det regner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pia Dam, Per Nykjær Jensen, Henrik Buchwald, Ove Engstrøm, Jesper Ullemose, Hans Jordan Kroman og Gry Tully, afgående bestyrelse for Vand og Aff

spildevandsbassin
Debat FAA. 

De seneste somres regnvejr har gjort det tydeligt, at handling er nødvendig, hvis vi vil hindre overløb af regn og spildevand fra kloaksystemet i forbindelse med kraftige regnskyl. Hos Vand og Affald arbejder vi hele tiden på at løse de dilemmaer og udfordringer, de øgede regnmængder giver. Men regn- og spildevandsproblemer er ikke længere noget, vi kan løse alene og i ubemærkethed. En god løsning kræver, at vi står sammen i fællesskab.

Normalt tænker vi ikke ret meget over, hvad der egentlig sker, når vi trækker ud i toilettet, eller det drypper lidt fra oven. Men når det regner voldsomt eller meget længe, kan vi både se, mærke og nogle gange også lugte, hvad der sker i kloakken. For på et tidspunkt bliver kloaksystemet fyldt op med regn og spildevand, og der er ikke længere plads til det.

Badegæster ved Svendborgsund kan derfor efter kraftige regnskyl opleve overløb af regn- og spildevand fra vores kloaksystemer. En oplevelse vi helst vil være foruden, men som desværre ikke helt kan undgås med vores nuværende spildevandssystemer, der oprindeligt er designet til at løse andre problemer.

Da byens første kloakker blev anlagt i midt/slutningen af 1800-tallet, udsprang det blandt andet af sundhedshensyn. Byens åbne rendestene var et sundhedsmæssigt problem, og de nye kloakker skulle blandt andet hindre spredningen af smitsomme sygdomme som kolera. Dengang som nu blev arbejdet med kloakkerne varetaget af det offentlige, i et ønske om at gøre mest mulig nytte for det fælles bedste.

I begyndelsen blev spildevandet i kloakkerne ikke renset, men ledt direkte ud i havnen, der dengang var et industriområde, hvor det derfor ikke voldte synlige problemer. Men op gennem 1980erne gjorde blandt andet fiskedød det klart, at udledning af spildevand i havene ikke var en god idé. I 1991 fik Svendborg sit første moderne renseanlæg, Egsmade, og i dag har Svendborg seks renseanlæg, hvor affaldsstoffer, bakterier og næringssalte bliver fjernet fra spildevandet, inden det pumpes ud i vandløb eller hav. Undtagen de dage, hvor regnmængderne er så massive, at kloaksystemet ikke kan følge med og laver overløb for at undgå, at byen svømmer over.

Det meste af det vand, der ryger ud i vandløb og hav ved overløb, er regnvand. Men overløb er absolut sidste udvej og noget, vi i årevis har arbejdet for at minimere. Problemet er, at vi konstant bliver indhentet af klimaforandringerne og de øgede regnmængder.

Samtidig har danskerne fået et andet forhold til vores vandmiljø. Havnen er ikke længere kun industriområde, men også rekreativt område. Vi vil kunne bade, sejle og fiske hele året, og vi glemmer nogle gange, at man indtil 1991 ikke kunne bade ved eksempelvis ved Christiansminde på grund af forurening.

I dag viser analyser af vores badevand, at strandene i Svendborg har en rigtig fin badevandskvalitet. Men da vi aldrig kan forhindre overløb fuldstændigt, har vi netop sammen med Svendborg Kommune udviklet en app, der kan advare badegæster i tide, hvis der er risiko for forurening af vandet.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre kloaksystemet, så der kommer mindre forurening, færre overløb og højere livskvalitet for alle. Siden 1970erne har vi separeret nye kloakker så regn- og spildevand løber i hvert sit rør. Her er det kun regnvand, der løber ud i vandet, mens spildevandet fortsætter til renseanlægget, og den løsning giver sjældent anledning til miljøproblemer.

Men der, hvor kloakken stadig er den oprindelige fælleskloak, giver overløbene anledning til midlertidig forurening af vandmiljøet. Derfor bygger vi forsinkelsesbassiner, som kan holde rigtig meget regn- og spildevand tilbage under skybrud, og vi renoverer og optimerer løbende kloaksystemet.

Håndteringen af de store mængder regnvand giver en række udfordringer og dilemmaer, og der findes ikke kun én rigtig løsning. Klimaudfordringerne skal løses med en kombination af forskellige systemer og tiltag - og ved fælles hjælp og klare politiske prioriteringer.

Nogle steder kan vi være nødt til at investere i rør, der er så store, at de kan holde store mængder af regn- og spildevand tilbage. Det er en dyr løsning, men den kan være nødvendig. Andre steder kan en bedre løsning være at separere kloakker, så regnvand og spildevand ikke længere blandes sammen. Som det er i dag, står kloakfællesskabet for udgifter til separatkloakering på offentlige områder, mens det er grundejeren, der skal betale for at separere på sin egen grund. Det er en udgift på cirka 50.000 kroner, som spildevandsselskabet i dag hverken kan eller må tage sig af.

En løsning kan også være at etablere skybrudsveje, som kan håndtere store regnmængder på overfladen under skybrud, og lave lokal afledning af regnvandet (LAR), både på offentlige og private områder.

Fremtidens regnvandshåndtering bliver formentlig en kombination af ovenstående systemer, afhængig af lokale forhold. I bestyrelsen for Vand og Affald ser vi derfor gerne, at lovgivningen tilpasses de nye klimaudfordringer, så spildevandsselskabet får mulighed for at finansiere de rigtige, lokale klimaløsninger alt efter hvilken metode til håndtering af regnvand, der egner sig bedst i et givet område.

I Svendborg har vi kørt et forsøgsprojekt i Kogtved om Lokal Afledning af Regnvand (LAR), hvor grundejeren opfordres til at etablere nedsivningsanlæg, regnbede og små lavninger i haven til opsamling af regnvand, i stedet for at lade det løbe i kloakken. En husejer i et fælleskloakeret område (hvor regnvand og spildevand løber i samme rør) kan i dag få sin tilslutningsafgift for regnvand på cirka 25.000 kroner tilbage ved at lave en LAR-løsning på sin grund. Et beløb, der i mange tilfælde kan finansiere selve løsningen.

Som det er lige nu, er LAR i Svendborg Kommune frivilligt, og andelen af grundejere, der har valgt at lave eget LAR-anlæg er (som i mange andre kommuner) desværre ikke ret høj. Vi opfordrer til, at hvis man allerede nu kan gøre en forskel for fællesskabet ved at etablere et LAR-anlæg på sin grund, så skal man gøre det.

Der er brug for alle, når vi skal løse de problemer, de øgede regnmængder giver. Svendborg Kommune vedtog i 2016 en masterplan for regn- og spildevand, som peger på, at der er behov for at fortsætte den løbende og nøje koordinering mellem Svendborg Kommune og Vand og Affalds projekter, den enkelte grundejer og private aktører med større projekter.

Spildevandsforsyningen blev i sin tid skabt af fællesskabet for fællesskabet. I mange år har kommune og forsyning alene drevet håndteringen af spildevand, men det er ikke længere noget, der kan foregå "i det skjulte" uden andres involvering.

Det kræver noget af os alle - af Vand og Affald, af kunderne og af politikerne. En ny spildevandsplan er inden længe på vej for Svendborg Kommune. En spildevandsplan, hvor der skal tages politisk stilling til dilemmaerne ved håndtering af regn- og spildevand. Skal vi leve med overløb af kloakvand til vandløb og hav? Skal vi lave investeringer i store kloakrør, opdele regnvand og spildevand yderligere og lave lokale afledningsløsninger? Skal udgifter pålægges den enkelte forbruger eller fællesskabet? Hvilke krav og servicemål kan og vil politikerne stille til grundejerne?

Imens kan du også spille en rolle ved at tænke i lokale regnvandsløsninger på din egen grund eller i fællesskab med dine naboer. Sammen med Vand og Affalds øvrige indsatser kan lokale regnvandsløsninger være med til at hindre de store oversvømmelser ved skybrud og bevare kvaliteten af vores badevand, til gavn og glæde for miljø, trivsel - og lokale fællesskaber.

Fra begyndelsen af juni kan du hente app'en "Badevand", hvis du vil holde øje med forureningsrisici ved badestranden.

Kontakt Vand og Affald, hvis du vil bidrage til fællesskabet og tage ansvar for dit eget regnvand gennem en LAR-løsning. Læs mere på www.vandogaffald.dk/spildevand/lar-lokal-afledning-af-regnvand.

Skal vi leve med overløb af kloakvand til vandløb og hav? Skal vi lave investeringer i store kloakrør, opdele regnvand og spildevand yderligere og lave lokale afledningsløsninger? Skal udgifter pålægges den enkelte forbruger eller fællesskabet? Hvilke krav og servicemål kan og vil politikerne stille til grundejerne?

Debat: Husk fællesskabet, også når det regner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.