Debat: Husk den friske luft efter valgballonerne er landet
Af:

Gustav Petersen (formand for TEKNIQ-råd Syddanmark), Martin Rosborg (formand for TEKNIQ-råd Midtjylland), Anders Petersen (formand for TEKNIQ-rå

Læserbrev: Valgtrommerne er så småt blevet stille, og i kommunerne er de nyvalgte politikere ved at gøre klar til arbejdet. Under valgkampen har der ikke været grænser for alle de gode ting, partierne vil gøre for vælgerne. Nu er det tid til at bevise, at der ikke bare var tale om varm valgluft.

Og netop "luft" bør være i centrum, når de store ambitioner om borgernes ve og vel skal omsættes til handling. Danske børn i alle aldre hiver stadig bogstaveligt talt efter vejret i både daginstitutioner, børnehaver og folkeskoler. Mange års løfter om bedre indeklima er endt som tomme ord, og det har knebet gevaldigt for kommunerne at gøre noget effektivt ved problemet.

Det er ellers ikke, fordi der mangler gode grunde til at forbedre indeklimaet. En lang række undersøgelser viser, at den dårlige luft har stor betydning for børnenes helbred og indlæringsevne - og for læreres og pædagogers arbejdsmiljø. Senest viste en opgørelse fra Arbejdstilsynet, at der alene i 2017 var givet over 80 påbud på grund af dårligt indeklima i de danske folkeskoler. Problemet var værst på Sjælland, men tendensen var den samme i alle dele af landet. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Derfor var det også positivt, at politikere i flere kommuner op til valget i november meldte ud, at nu skulle der ske noget. Fx erklærede Venstre i København, at man ville have kortlagt indeklimaet og behovet for forbedringer i kommunens daginstitutioner. Vi kan derfor håbe på, at de gode intentioner denne gang bliver omsat til konkret handling, når der skal afsættes de nødvendige penge til den tiltrængte renovering af daginstitutionerne - men også folkeskolerne skal med i handlingsplanen.

For sådan er ikke i dag. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Realdania og DTU bl.a., at hele 91 procent af landets klasseværelser i løbet af en skoledag var udsat for CO2-koncentrationer, der var langt højere end de tilladte grænseværdier. Samtidig viste undersøgelsen, at der kun er mekanisk ventilation i 52 procent af klasseværelserne, mens man i resten er overladt til "åbn lige vinduet i fem minutter"-metoden.

Andre undersøgelser har desuden vist, at eleverne typisk præsterer op til 15 procent dårligere på de skoler, hvor der er problemer med indeklimaet. Det betyder groft sagt, at elever med et godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når til 9. klasse. Senest har Realdania derfor afsat 28 mio. kr. til en kampagne, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet.

Mange børnehave- og vuggestuebørn tilbringer det, der svarer til en fuld arbejdsdag i daginstitutioner, som er fyldt til bristepunktet. Og skolereformen har betydet, at de danske skoleelever og deres lærere bruger mange flere timer i klasselokalerne end tidligere.

Ikke desto mindre udgør forbedringer af indeklimaet en forsvindende lille del af renoveringsbudgetterne i en stor del af landets kommuner. Der er med andre ord brug for, at den friske luft bliver prioriteret langt højere, så næste generation kan få en god start på (skole)livet - også nu, hvor kommunalvalget er overstået.