Debat: Gudstjenester blottet for protest


Debat: Gudstjenester blottet for protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lone van der Ploeg Olufsen, Wiggers Park 125, Svendborg
profil
Debat FAA. 

Synspunkt: Kirken står i dag ifølge Jörg Lauster, professor i religionsfilosofi, dogmatik og økumenisk teologi ved Ludwig Maximilian Universitet i München, overfor en tankeforarmelse, en indholdsmæssig tendens mod manglende fordybelse grundet en kirkelig tabsangst - frygten for at blive en minoritet. En tabsangst, der for eksempel reagerer med en krammergud, en hyggereligion, der trækker sig tilbage i truende fare for selvbanalisering og feel-good-protestantisme.

Reformationen er ikke en engangsbegivenhed, men en proces og et princip, der omhandler en evig protest; et i kristendommen iboende princip, som aldrig lader sig bringe til tavshed. At bringe denne protest til tavshed vil ifølge Lauster være det samme som at forråde Luther ("Evig protest", Jörg Lauster). Ikke at forglemme at reformationen var en begivenhed, der indvarslede en ny tid med en nyvunden frihed i forhold til Gud, samt et handlekraftigt verdensforhold. Men i jubilæumsåret 2017 så man Luther repræsenteret som playmobilfigur, Lutherbolsjer, Luthervandreveje, Lutherøl og Luthersokker - muligvis ikke i Danmark; men tankevækkende er det. I Danmark blev Luther infiltreret mere eller mindre i dansk byfesttradition: Luther-mad, -drikke, -musik og -sang - nydelse og underholdning.

Jeg er enig med oplysningsteologen Johan Salomon Selmers (1725-1791) i, at mennesker gør sig tanker om livets spørgsmål. I eftertænksomhed søger de en orientering, hvor de muligvis stiller sig selv spørgsmål såsom: Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen, og hvad er meningen med vores liv? Men hvis kirken invaderes af feel-good protestantisme, bliver vi efterladt, eller overladt om man vil, til os selv med livets store spørgsmål, som jeg ser det.

Jeg ser kirken og kirkerummet som den sidste store fælles bastion med stilhed og en adgang til større og dybere indsigter. Den stilhed, der taler til os og rummer budskaber, eller danner baggrund for nærværet, hvor den eftertænksomme samtale kan finde sted, kræver at kirken tager sig selv alvorligt; så mennesker kan tage sig selv alvorligt. At vi bliver ved med at forholde os til, at der noget mere og større på spil.

Kirken ser ud til at lefle med diverse "Luther-traktementer" eller fælles påskemåltider, der skal få det levende ord til at glide ind og ned - letkøbt og uden dybde efter min smag. Spørgsmålet er, om det ikke er relevant for kirken at have en kant eller være på kant med en bastant nydelses- og bekvemmelighedskultur; vi blævrer bevidst rundt i.

I fare for at sovse os ind i så megen good-feeling, at vi pludselig en dag vågner op og finder, at verden er andet og mere, som krævede, at vi havde forholdt os med omtanke - i tide. Vi risikerer at stå tilbage med en krammergud, der efterlader os forladt med åndløs sovs i mundvigene såvel i hverdagen som i graven. Det ser ud til, at kirken formindsker og indsnævrer selve hjertet i religiøsiteten; måske på grund af kirkens tabsangst, der lammer og ender ud i en lam leflende kartoffel- og sovs gudstjeneste - som forret - blottet for protest. Netop den protest og proces, som kunne lade os komme i nærheden af, hvordan kirken kunne se ud eller kunne være.

Debat: Gudstjenester blottet for protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce