Debat: Forli'sinstitutionen på vildveje
Af: Arne Ebsen, lærer og medlem af Liste T, Nyvej 48, Ulbølle

Synspunkt: Mistillid og mismod er chili i den gryderet, forligsmand Mette Christensen skal forsøge at holde i kog de kommende dage. Udsigterne til at få en ret serveret, der er spiselig for alle parter rundt om bordet, synes fjern. Gryden er næppe kommet i kog, ingredienserne mangler og kokkeholdene skændes bravt om, hvordan opskriften skal forstås.

De seneste tre forhandlingsrunder om de offentlige overenskomster i 2013, 2015 og i år er præget af, at der ganske enkelt mangler et tillidsforhold mellem parterne. Antallet af strejke- og lockoutdage overstiger i Danmark markant, hvad man kender de øvrige nordiske lande.

Hvorfor er en gruppe loyale medarbejdere i den offentlige sektor blevet frontkæmpere i konflikter på arbejdsmarkedet? En mulig forklaring kunne være effektiviserings- og dokumentationskrav parret med manglende tillid til medarbejdernes sunde dømmekraft og den lokale ledelses evne til at skabe resultater.

Et meget konkret og sigende eksempel på det: I sidste uge var den amerikanske stjerneskribent, Thomas L. Friedman inviteret til at holde et oplæg for regeringens Disruptionsråd. Jeg var desværre forhindret i at deltage, så jeg må støtte mig til dagbladet Politikens referat. Udover at rose Danmark til skyerne for mange forhold, herunder den danske model, ja, så gav han udtryk for: "Hvad er det, vi skal tale med vores børn om i dag? Er det vigtigt at spørge, om han eller hun har lavet sine lektier? Nej! Vi skal finde ud af, om næste generation er parat til at lære nyt og mere hele livet. For det, de hørte i skoleklassen i går, er forældet i morgen."

Folkeskolen er blevet reformeret, der er stillet mange krav om fagfaglige færdigheder, kombineret med øgede dokumentationskrav i form af læringsmål og nationale test. Det er ikke sket i et frugtbart samvirke, men nærmest på trods af lærernes rådgivning. Sammenholdt med, at pisken blev svunget over lærerne i 2013, har det skabt en giftig cocktail. På en lang række af landets frie skoler, hvor mange forældre en passent vælger at deres børn skal gå, er implementeringen af reformerne sket over tid, sådan som lærerne også i sin tid mente meget kunne ske i folkeskolen. Det er tidligere sket i den løbende tilpasning, som skolen i 200 år har ændret sig i takt med omgivelsernes og politikernes krav til forandring.

På lignende vis har andre offentlige medarbejdere stiltiende måttet finde sig i ændringer i arbejdsvilkårene, som de har haft svært ved at se fornuften i. Det er for nemt, blot at give Moderniseringsstyrelsen ansvaret for alle landets ulykker, men det politiske segment mellem forvaltning og ansatte har tilsyneladende ikke evnet at forklare, hvorfor de mange ændringer, der groft sagt stammer fra regnearkene, skulle føre til forbedringer for slutbrugerne af de offentlige ydelser, børn, syge, ældre m.fl.

Så sent som ved KL's topmøde i Aalborg primo marts kom det til udtryk ved, at KL-toppen langede ud efter regeringens lovede begrænsninger og saneringer af regler og dokumentationskrav. Det kniber voldsomt for regeringen at nå de mål, de selv har været med til at indgå en aftale om ved sidste års økonomiforhandlinger.

Det er altså ikke underligt, at det tillidsbaserede system er under stærkt pres - og det er efter min opfattelse en af de væsentligste årsager til, at det i de kommende dage bliver overordentligt svært for forligsmanden at få gryden i kog. Ulykkeligt, for KL's nye socialdemokratiske formand har da helt ret, når han mener, at der ikke er brug for den konflikt, der tegner sig i horisonten. Men på hvis side står egentlig det gamle arbejderparti?