Debat: Færgen laver spor i vandet, som min hjemstavn sætter spor i mig


Debat: Færgen laver spor i vandet, som min hjemstavn sætter spor i mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lea Flintholm Sørensen, 3.z, Svendborg Gymnasium, Skovsbovej 69, Svendborg
Billede
Debat FAA. 

Spørgsmålet "Hvor føler du dig hjemme?" er komplekst. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke helt, hvad jeg selv ville svare. Det er sandsynligt, at jeg ville tale uden om og svare med: "Altså jeg bor i Svendborg, men mine forældre bor på Ærø."

I min optik er det at bo et sted og at føle sig hjemme ikke det samme. For man er vel ikke nødvendigvis hjemløs, hvis man ikke har et sted at bo? Staten ville nok erklære sig uenig i det udsagn. Men på et mere filosofisk plan er ens hjem vel det, man længes imod? Det sted man søger hen for at kunne være sig selv og dér, hvor man finder ro?

"Home is where the heart is" er en af de største klichéer, men ikke desto mindre sandt. Er det fair at påstå, at det er vigtigere at føle sig hjemme, end det er at have et sted at bo?

I skrivende stund sidder jeg på færgen imellem Svendborg og Ærø. De blå stole, højtalerens servicemeddelelser, lugten af pomfritter, de bekendte ansigter, stillerummet og larmen fra motoren, som driver os frem. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har taget færgen, siden jeg som 16-årig flyttede hjemmefra.

Ligesom digteren Johannes Jørgensen var jeg i en alder af knap seksten år nødsaget til at hive rødderne op fra min barndoms univers og "Lykkeland" for at gå på gymnasiet. Hvad Svendborg ikke havde på Jørgensens tid, har den fået siden, nemlig et gymnasium. Byen, som Jørgensen flyttede fra, er Svendborg. Byen, jeg flyttede til.

Jørgensens erindring "Mit Livs Legende" fra 1929 tager udgangspunkt i noget, som han engang blev fortalt af en ven: "De lever altid i Deres Minder."

Han gav vennen ret. Han levede i barndommens minder. De stærke minder kommer til udtryk ved hans melankoli og nedtrykte sindsstemning over tabet af de vante rammer omkring barndomshjemmet. Hjemveen. Tabet af trygheden.

I modsætning til digteren har det at flytte hjemmefra ikke fået mig til at længes. Selvom min barndom rummer mange dejlige minder, hjemsøges jeg ikke af dem. Måske er forskellen på Jørgensen og jeg, at jeg ikke lever i minderne, men med minderne?

Måske har jeg ikke den samme følelse, fordi vi i dag har telefoner, så jeg kan ringe til min familie på den anden side af Sundet? Måske fordi jeg har min moster på Tåsinge? Eller måske er det selve byen Svendborg, der får mig til at føle mig hjemme? Jeg ved det ikke helt selv.

Svendborg blev min bopæl fra den ene dag til den anden - men ikke mit hjem. Fraflytningen. En by med McDonald's og natbusser. Nye mennesker og alle mine gamle ting stuvet ind på 26 kvadratmeter. Tilflytningen. De første timer, døgn og endda uger havde jeg fornemmelsen af, at det var midlertidigt. Som min lillesøster sagde: "Du skal bare lige hente noget i Svendborg: En studentereksamen."

Sådan gik det længe, indtil jeg følte det. Hidtil havde jeg ikke troet, at det var muligt, men så skete det: Jeg følte mig hjemme.

Selvom at jeg føler mig hjemme i Svendborg, vækker Ærø også hjemlige følelser. Og selvom jeg personligt hverken bryder mig om ål eller vil beskrive mig selv som en søulk, rammer det noget inde i mig, når jeg hører nogen synge Ærøs "nationalsang": "Vi har hjemme på Ærø, hvor sømanden bor og de stegte ål de hænger på en snor - på en snor."

Ærø er en del af mit DNA. Mit væsens rod - som Tove Ditlevsen beskrev det.

Det er forunderligt, at lige meget hvilken vej færgen sejler, er jeg på vej hjem.

Det er et privilegium at bo to steder og føle mig hjemme begge steder. Mine tanker ledes år tilbage, hvor flygtninge i tusindvis forlod deres hjemland, fordi de ikke længere følte sig sikre, trygge eller hjemme. Nogen valgte at tage flugten tværs over Middelhavet i tætpakkede gummibåde - med lige så lidt bevægelsesfrihed som burhøns. Deres sejltur må have været noget helt andet end min. Men måske trak deres bådmotorer de samme smukke skumspor i vandet efter sig, som jeg ser, når jeg træt stirrer ud af én af færgens mange termoruder. Her ser jeg, hvordan bølgerne angriber hinanden, og dønningerne efter færgen sporadisk danner et mønster af skumtoppe. Hvide spor efter færgen - som et hvidt slør efter en brud. Færgeturens 75 minutter ville være en sølle bryllupsfest, men ligesom en brud, der bæres over et dørtrin, føres jeg ind til et andet hjem, når jeg træder ud over færgens broklap.

Netop mit nye hjem og mødet med Svendborg har sat sit præg. Stemningen. Ånden, menneskerne, landskabet, den syngende sydfynske dialekt. Alt dette vil jeg bære som mit mobile og mentale hjem. Det følger mig konstant. Jeg vil tage det med mig som en snegl med sit hus på ryggen.

Mine hjem vil jeg bære med mig. Samme forhold til hjemstavnen tegner sig i én af Tina Dickows mange sange, hvor hun synger: "Du ka' ta' pigen ud af Aarhus med en drøm om at bli' fri - Men ka' ik' ta' Aarhus ud, ud af den her pige."

Hendes poppede ordvalg rammer mig ikke. Men det gør budskabet.

Budskabet om at ens hjem og tilhørende minder altid vil leve videre. Jeg tør ikke gør mig klog på, om det gælder for alle. Men lige meget hvorhen jeg sejler i tilværelsen og vælger at kaste anker - vil jeg have mine mentale hjem. Uanset om det er vindstille eller orkan, da ved jeg, at jeg altid kan lægge til ved Ærøs og Svendborgs naturskønne kyster.

Så når jeg om lidt stiger af færgen i Svendborg, vil jeg huske at værdsætte denne følelse af at føle mig hjemme, alt imens jeg krydser broklappen, fanger min cykel, krydser togoverskæringen og kører op ad de gamle brosten og videre op ad Johannes Jørgensens vej imod min lejlighed.

Mit hjem.

lige meget hvorhen jeg sejler i tilværelsen og vælger at kaste anker - vil jeg have mine mentale hjem. Uanset om det er vindstille eller orkan, da ved jeg, at jeg altid kan lægge til ved Ærøs og Svendborgs naturskønne kyster.

Debat: Færgen laver spor i vandet, som min hjemstavn sætter spor i mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce