Debat: Et liv uden Facebook


Debat: Et liv uden Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette Marie Hansen, Tåsinge, Svendborg
Katrine Becher Damkjær
Debat FAA. 

Læserbrev: Jeg har været af og på FB flere gange - senest det sidste år, fordi jeg grundlæggende er modstander af det, der implicit er en del af konceptet: At vi skal dele tanker, liv og færden for at få andres anerkendelse. Men også for at annoncører kan målrette annoncer mod os. Anerkendelseskulturen kan flytte selvværdet positivt eller negativt. Og den er stærkt vanedannende, jeg ser ligefrem opdateringer, hvor folk øver sig i at opleve noget uden at tage et billede, de kan lægge ud. Facebook skubber til den stress, der er rigeligt af i mange menneskers liv i forvejen, fordi mange føler de skal præstere eller deltage i mere end de rent faktisk vil og kan. Vi har fået mange flere "venskaber", end vi kan overkomme, og flere budskaber, end der er modtagere til.

Jeg dur personligt ikke til at se nødlidende børn i Syrien det ene splitsekund, et lykkeligt hjem med en nybagt kage det næste, en kjole, jeg bør eje eller en begivenhed, jeg bør deltage i det næste igen. Alligevel valgte jeg at være med igen på FB for en kort bemærkning her i vinter, fordi jeg gerne ville ud med min selvudgivne klummebog, men jeg oplevede mig selv som en påtrængende hykler, der gerne ville dele min bog, men ikke gad se de mange annoncer og firmakonkurrencer, mine venner deltager i. Så jeg måtte sætte handling bag holdning og hoppe af igen for sidste gang.

Intet er gratis, derfor er der annoncer, men det kommercielle overskygger nu langt det sociale. Jeg må så undvære den hyggelige og den nyttige del af FB, men den pris betaler jeg gerne.

Jeg har i det forløbne år, hvor jeg ikke har været facebookbruger, erfaret at jeg jo alligevel selv finder de artikler, tv og radioprogrammer, der interesserer mig. Jeg ser koncertannoncer, biografannoncer og orienterer mig om nye bøger, film osv. Og nye tiltag i Svendborg ser jeg i den lokale avis. Jeg har fået fremkaldt nogle af de digitale billeder på papir, der har ligget de senere år, og sat dem i album, så jeg kan dele dem med de, der besøger mig. Og det er jo stadig muligt at få fat i hinanden på telefon, sende en mail eller endda glæde et familiemedlem med julekort eller et personligt brev.

Livet er faktisk godt og roligt med en gammel Nokia uden apps og facebook, det kan varmt anbefales.

Debat: Et liv uden Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce