Debat: En sund modreaktion på Godhavn
Af: Jens Meincke, Lerchesvej 3, Svendborg

Læserbrev: Godhavn er efterhånden blevet synonymt med en bestemt opdragelsesmetode: Kæft, trit og retning samt kadaverdisciplin. Men man glemmer ganske, at der kom en sund modreaktion: De kollektive børne- og ungdomsinstitutioner (Fjordhøj, Majgården m.fl.). Her på Sydfyn hed det Rødegård.

Forståelse og kærlighed var nøgleordene, der erstattede de fordums metoder og indlevelse og kærlighed blev sat i stedet for. Det var selvfølgelig også en fordel, at kollektivtanken var genstand for eksperimentering og afprøvning, og at forståelse for forældrenes vanskelige situation blev mere udbredt end før, selvom de fortsat måtte forholde sig til udtryk som generationskløft og ungdomsoprør. De fortvivlede forældre følte, at de måtte kaste håndklædet i ringen. Man havde ikke et sted at henvende sig. Til at begynde med forlangte Støttekredsen for De Kollektive Børne- og Ungdomsmiljøer, at barnet kunne vende tilbage til familiens skød - dette afveg man dog senere fra.

Efterhånden blev der over 15 behandlingssteder. Disse fik, efterhånden som seminariepraktikanter gennemgik deres praktiktid på et miljø, indflydelse på uddannelsen og endte med at ændre den i en mere positiv retning.

I dag har man helt eller delvist glemt miljøerne, men samfundet havde også ændret sig. Hvor man tidligere havde en rimelig positiv holdning til kollektivtanken stod den nu på arbejdsløshed, så de unge, der var blevet gjort "flyveklare" gennem deres ophold på Miljøerne, ikke havde noget sted at gå hen, når de skulle have et arbejde. Hvad gjorde man på Majgården? Man oprettede arbejdspladser: Landbrugskollektivet: Nørremarksgården nær Horsens en spydspids for økologi, Fiskerikollektivet på Djursland og på Sydfyn klunserkollektivet Rødegård og smedekollektivet. Stederne fungerede i kortere eller længere tid, men de viste, at hvor der er en vilje, er der en vej.

De unge fik arbejdserfaring, uanset hvor længe deres sted fungerede. I dag er det kun nogle få, der husker anlægsgartner Chr. Christiansen og psykolog Louise Højlund, men deres ideer lever stadig. Ære være deres minde.