Debat: En sprogstrategi for Danmarks fremtid
Af: Søren Pind MF (V), uddannelses- og forskningsminister

Læserbrev: Danmark er et lille land i en stor verden, som vil blive overhalet, hvis ikke vi orienterer os mod det globale marked. Hvis vi skal klare os godt i globaliseringen, skal vores virksomheder have adgang til medarbejdere, der mestrer de store handelssprog som f.eks. tysk og fransk. Og vores børn og unge skal undervises i flere sprog end dansk og engelsk.

I en årrække har sprogområdet i uddannelsessystemet været præget af en negativ udvikling, hvor færre elever vælger sprog i gymnasiet, og kvaliteten på sproguddannelserne flere steder er udfordret. Vi skal have vendt udviklingen.

Det er forhenværende Ekstra Blads-redaktør, Bent Falbert, heldigvis aldeles enig i, må man forstå på hans nylige indlæg i Fyns Amts Avis. I indlægget klandrer han mig og regeringen for ikke at prioritere sprogområdet. Her fristes man til at overveje, om den gamle EB-redaktør har tjekket sine kilder, før han gik til tasterne. For allerede kort efter valget i 2015 tog Venstre hul på arbejdet med en samlet indsats for at styrke sprogområdet, og for nylig lancerede regeringen så Danmarks nye sprogstrategi.

Strategien er et vigtigt første skridt. Med sprogstrategien tilfører vi 100 mio. kr. til sprogområdet. Vi opretter et nationalt center for fremmedsprog, som skal løfte sprogområdet i hele uddannelsessystemet. Vi starter et friuddannelsesforsøg, som giver sproguddannelserne mulighed for at afprøve nye ideer, som kan være med til at højne kvaliteten af uddannelserne og tiltrække flere dygtige studerende. Vi afsætter en million kroner til en ny specialistuddannelse i konferencetolkning. Og meget mere.

Regeringen vil følge udviklingen nøje og følge op, hvor der er behov. For Danmark er afhængig af samhandel og samarbejde med andre lande - og det fordrer, at man taler samme sprog. Vi må som det lille land indrette os, så vi taler de sprog, der er behov for.

I lang tid har vi haft fokus på engelsk - men i fremtiden vil det ikke række. Forandringer i verdens magtstrukturer tyder på, at vi i de kommende år vil få behov for at kunne begå os på de andre store europæiske sprog. FN's demografiske prognose fra 2015 viser, at Indien og Kina i 2050 vil have verdens største befolkninger. Også befolkningstallet i de fransktalende arabiske lande vil stige kraftigt. Væksten i den globale økonomi vil særligt ske i Asien. Vi kan ikke forvente, at de taler engelsk.

Så ja: Hvis vi vil bevare en stærk dansk økonomi, skal vi opprioritere vores sprogkompetencer. Flere nyuddannede skal mestre store sprog som tysk, fransk og kinesisk.

Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Fremmedsprog giver os adgang til en mangfoldighed af viden, kulturforståelse og historisk bevidsthed, som åbner døre til verden omkring os. Hvis du som filosof ikke kan læse Wittgenstein eller Sartre på originalsproget, mister du væsentlige nuancer. Kan du som journalist - eller almindelig, interesseret borger - ikke læse en avis på originalsproget, bliver du afhængig af de angelsaxiske avisers udlægning af virkeligheden. Og det kunne jo være, at tyskerne, franskmændene eller inderne også havde nogle fornuftige perspektiver, som ikke nødvendigvis tog udgangspunkt i den vestlige del af Europa og USA som verdens centrum.

Samtidig er der intet, der som mødet med andre kulturer, kan bringe os til bedre at forstå vores eget historiske ophav og fællesskab.

Så Bent Falbert: Læs sprogstrategien - jeg tror, du vil blive opmuntret. Og i øvrigt kan jeg betrygge dig om, at mit humør skam er langt bedre, end du åbenbart går rundt og tror. Det er faktisk så godt, at jeg kun glædes over, at du med krads pen kaster dig over mig og regeringen, så længe dit formål er at komme fremmedsprogene til undsætning. Det er en god kamp at kæmpe.