Debat: En lærers tanker - før den mulige lockout


Debat: En lærers tanker - før den mulige lockout

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Morten Valbjørn Knudsen, Søgårdsvej 17, Svendborg
Billede
Debat FAA. 

Der er gået fem år siden den seneste lockout, og for mit vedkommende bliver denne her, hvis den kommer, også den endelige. Så er grænsen nået.

Som lærer på en specialskole for elever med særlige behov var jeg og mine kolleger ikke personligt berørte af lockouten i 2013, men det gjorde det ikke bedre. Lov 409 og den efterfølgende skolereform ramte os med samme kraft som alle andre folkeskolelærere.

I dagens avis læser jeg, at den nuværende OK-konflikt ikke så meget handler om penge, men mere om at vi ikke kan få lov til at gøre vores arbejde ordentligt. Det mener i hvert fald social- og sundhedsassistent Mette Klint, der arbejder på en ortopædkirurgisk afdeling og nylig har fået udgivet bogen "Varme hænder". Og jeg er helt enig med hende.

"Der dikteres en masse mål ovenfra, som gør, at man skal krydse af og "vise" effektivitet, hvor det ville være mere relevant at bruge tiden på patienterne og gøre brug af sin sunde fornuft".

Dette udsagn beskriver i det væsentlige også min virkelighed i folkeskolen, hvis vi blot skifter enkelte ord ud. Og jeg vil nemt kunne finde en betjent, en pædagog eller en anden offentligt ansat, som oplever noget ganske tilsvarende. Kontrol, mistillid og utryghed som styringsredskaber. Manglende respekt for de ansattes erfaringer og dømmekraft. Man tager ansvaret fra de ansatte og stiller dem efterfølgende til regnskab i den endeløse effektiviserings navn.

Antropologen Dennis Nørmark deler i samme avis hendes opfattelse af den manglende tillid som hovedproblemet.

"Dem, der arbejder i de klassiske kaldserhverv, lærere, sygeplejersker, læger, pædagoger o.s.v. føler, at de bliver tvunget til at udføre meningsløs registrering for at holde et bureaukratisk, politisk lag tilfreds."

Sidstnævnte befinder sig ifølge Nørmark meget, meget langt væk fra den forståelse, som mange ansatte i den offentlige sektor selv har af deres arbejde.

"De almindelige fodsoldaters idé om, hvad kvalitet er, står milevidt fra det administratives forestilling om kvalitet."

Jeg og mine kollegers begreb om kvalitet og kerneopgave i skolens liv og undervisning står på samme måde meget langt fra den ovenfra påduttede læringsideologi, vi er underkastet, og hvis besynderlige floskuløse kunstsprog, vi bliver tiltalt i.

Bent Meier Sørensen, professor fra CBS, som godt forstår, hvis lærerne følte sig kørt over efter 2013, undrer sig højlydt over, at "det ikke er en borgerlig dyd for en borgerlig regering, at tale lærernes autoritet op i stedet for at udlægge det, som om lærerne er in it for the money."

Alle ved, tilføjer han, "at man ikke bliver skolelærer for pengenes skyld."

I forlængelse heraf placerer Dennis Nørmark ansvaret for den herskende tillidskrise på den omstændighed, at "vi har overladt vores forståelse for, hvad der motiverer mennesker, til økonomer, som har en opfattelse af, at mennesket kun er motiveret af at blive straffet økonomisk, belønnet økonomisk eller at blive fyret."

Samvittighed, ære, faglighed, ønsket om anerkendelse, meningsfuldhed o.m.m. er nok så væsentlige, men oversete, motivations-faktorer.

Da man ikke bør være urimelig overfor økonomerne skal det nævnes, at der ifølge Cambridge professor i økonomi Ha-Joon Chang findes mindst ni forskellige rivaliserende økonomiske skoler. Heraf er den neoklassiske kun den ene. Desværre er den stort set enerådende herhjemme og leverer økonomer til både Vismandsinstitutionen og Cepos. Økonomi er ikke en eksakt videnskab, men en politisk.

I går aftes så jeg Debatten på DR2 med Clement Kjærsgaard. De diskuteredes OK-situationen og herunder lærernes og folkeskolens situation. Lærerne tabte i 2013, men hvem vandt, spurgte N.C. Sauer? Ikke folkeskolen, ikke eleverne, ikke forældrene, ikke de daværende regeringspartier, ikke det danske samfund. Allerhøjst Moderniseringsstyrelsen vandt, men også det kan diskuteres. Måske blev deres snævre økonomisme afsløret som den mangel på bred samfundsforståelse, den er udtryk for.

Der blev snakket meget om ansvarlighed. For mig at se udkrystalliseredes der to former for ansvarlighed. Den der, hvis jeg må udtrykke mig lidt simpelt, sætter økonomi før menneske, og den, der sætter menneske før økonomi. Den, der først tænker i regnskaber og ranglister, og den, der først tænker i velfærd og retfærdighed.

Jeg har tidligere i denne avis udtrykt min sorg, harme og væmmelse over skolereformen og Lov 409 og alle dets følgevirkninger for lærere og elever og deres trivsel, læring og dannelse.

Men der er et aspekt mere. Loven og reformen er og har været gift for forholdet mellem skoleledelse og de ansatte.

Før havde min skole et vi, som rummede os alle, nu om dage går der et skel ned igennem skolen mellem ledelsen, som de højere magters forlængede arm, på den ene side - og skolens ansatte på den anden.

Så det vi, der bliver postuleret i officielle udmeldinger, rummer kun i enkelte tilfælde skolens ansatte. Samtale og demokrati er i alt væsentligt overflødiggjort, da der ikke længere er så meget at tale om, men kun diktat og instruks fra højere sted. Men ingen taler højt om det, og ingen ved det - før nu, hvor jeg netop har afsløret det.

Nu om dage kan man ikke holde ryggen rank og tale oprigtigt uden at komme i karambolage med sin skoleleder. Vi er på vej mod en folkeskole med fake, falskhed, floskler og fedteri. Vi er på vej mod et lærerkorps af tyndslidte, udbrændte skeptikere og frygtsomme opportunister.

Jeg vil slutte indlægget af med et par citater fra den tilbagemelding, jeg efteråret 2015 sendte til konsulentfirmaet, der havde introduceret os til begrebet "Læringsledelse". En tilbagemelding som ganske symptomatisk bragte mig i karambolage med forskellige lag af ledelseshierarkiet.

"Vi skal "klædes på til" læringsmålsstyring og den slags, hedder det nu om dage. Vi ser os selv stå der, som umyndige børn, der er ved at blive stadset ud af vores store modebevidste moder.

Men jeg tænker: Langt snarere end at vi skal klædes på til det ene og det andet, synes jeg, der er nogen og noget, der trænger til at blive "klædt af", afsløret!

Hver gang vi hører vendingen, at vi skal "klædes på" - synes jeg, vi skal tænke over, om det ikke nærmere er dem, der siger det, eller det, de repræsenterer, der skal "klædes af"!

Dét gøres ikke uden kritik. En sådan kritik skal gerne gå til rødderne, til fundamentet, til forudsætningerne, de ofte stiltiende forudsætninger. En sådan debat er måske ikke god for skolereformsprojektet, som må betragtes som sårbart - men det er godt for samfundet og godt for skolen."

"Jeg kan høre den fremtidige latter - over det, vi sidder og nosser med i dag, mens skolen smuldrer!

Ha, ha, tænk! Var de virkelig så lydige og tankeløse den gang ... uden sans for afstanden mellem virkelighed og ideologi? Hvorfor kunne de ikke se det komme? Hvorfor sagde de ikke fra ... hvorfor affandt de sig med absurditeterne?"

I anledning af den truende lockout vil jeg afsluttende vende fokus den anden vej og fra nutiden spørge: Hvorfor gør de det imod os - imod skolen? Ved de ikke, hvad de har med at gøre? Kan de ikke se, hvad de ødelægger?

Debat: En lærers tanker - før den mulige lockout

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce