Debat: Drømmen om en samtale mellem ligeværdige mennesker
Af: Knud Pedersen, Bagenkop

Will you still need me, will you still feed me, when I'm 64? synger the Beatles så smukt. Og det er lige netop 64 år, Grundloven bliver i dag. Og hvis det var Grundloven, der spurgte mig, om jeg stadig behøvede den, og om den stadig gav mit liv næring, nu den var blevet så gammel, ville jeg højt og tydeligt sige: Yes, my love.

Men lad mig begynde et helt andet sted. Med Fortalen til Jyske Lov fra 1241:

"Med lov skal land bygges", men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ingen lov - som der står i begyndelsen af forordet.

"Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest", står der videre.

Og det her skal også med "Det er kongens og landets høvdingers opgave at gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret."

 

Jyske Lov er en grundlov, som Valdemar Sejr gav, og som danskerne vedtog i Vordingborg for 776 år siden.

Den skulle have været hele det danske riges grundlov, men kongen døde, inden det nåede at blive en realitet. En grundlov er, som navnet siger, en lov, der danner en grund, et fundament. En grundlov skaber en juridisk begrundelse for den virkelighed, som et land og dets befolkning skal leve i. Med lov skal land bygges - var en ide, der slog rod i hele Norden. En grundlov skaber rammerne, så at sige, for alle de andre love og vedtægter i landet - og for vores adfærd. Alt og alle skal rette ind efter den ånd og det bogstav, der hersker i grundloven.

Hvis det var en sejllads, vi snakkede om, ville grundloven være den kurs skipper udstikker. Hvis det var et byggeri, ville grundloven være arkitekttegningen. Grundloven er med andre ord den vigtigste lov i et land. Men som Jyske Lov siger: "Ville enhver nøjes med sit eget, behøvede man ingen lov."

Men vi kender os jo: Mere vil have mere. Mig selv først. Og jeg kan jo godt tillade mig ikke at betale skat, eller tillade mig den lille lovovertrædelse, fordi det er mig. Og kender vi ikke det negative, det bøvlede og smålige fra os selv, så kender vi det garanteret fra vores naboer.

Det tager Jyske Lov højde for. Og det tager Grundloven fra 1953 også højde for. At skrive - at skabe - en Grundlov kræver altså foruden juridisk indsigt også psykologisk forståelse. Og så skal man kende sit sprog, så det, der bliver sagt, ikke kan misforstås.

 

"Den personlige frihed er ukrænkelig", lyder en af paragrafferne i vores 64 år gamle grundlov. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Og en paragraf, der har været oppe at vende de sidste mange år:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres."

Klar og tydelig tale. Grundlovens vise fædre må have begyndt forberedelserne til loven allerede i 1940'erne. Det sammenbrud af lov og orden, man havde oplevet i krigen, ja, hele det forfærdelige angreb på menneskelig værdighed - og al den død og meningsløs ødelæggelse - må have været nærmest fysisk til stede i lokalet, hvor man skrev Grundloven. Sådan et vanvittigt ragnarok ville man for alt i verden forhindre. Det måtte ingen sinde ske igen.

 

Det er i den ånd, loven er skrevet: Beskyttelse af individet og demokratiet. Beskyttelse af de svageste mod magtovergreb. Ikke kun de svageste. Os alle sammen. Og så en effektiv tredeling af magten - den lovgivende, den udøvende og den dømmende - så det, vi nu ser i Tyrkiet, ikke også skal kunne ske herhjemme, at én mand samler al magten, og slår ned på enhver form for politisk modstand. Ingen sinde. Jeg troede i mine yngre dage, at den gru og de rædsler, man havde oplevet i 2. verdenskrig, for altid havde sat sådan en skræk i livet på os, at man ikke tillod nationalisme og sig-selv-nok-mentaliteten, og at man ikke igen faldt for populisters sleske tale og åbenlyse løgne.

Jeg kan se, jeg har taget grueligt fejl. En klog mand sagde for år tilbage, at nazismen ikke var udryddet, fordi vi havde vundet krigen. Døren var bare smækket i ind til giftkammeret. Jeg frygter virkelig, at hvis ikke vi passer på, springer døren op på vid gab, og ondskaben strømmer ud over jorden igen.

 

Man skal kende sit sprog for at kunne skrive en grundlov, skrev jeg for lidt siden. Og man skal også kende sit sprog for at kunne føre en ordentlig og fornuftig samtale.

Grundloven værner da også, forståelig nok, om ytringsfriheden. Men sproget, som vi ytrer os med, er ikke i sig selv beskyttet. Og det er lige netop her, de destruktive kræfter sætter deres nøje planlagte angreb ind. Vi ser det ske i USA, hvor Trump og hans kumpaner forsøger at gøre sproget uforståeligt ved at indføre et begreb som de såkaldte alternative fakta. Altså, at løgnen også er sand. Det er et forfærdeligt og ødelæggende angreb på sproget.

 

Vi ser lignende angreb på de sociale medier, hvor løgnagtige og uvederhæftige ytringer strømmer land og rige rundt i døgndrift. Vi ser det, hvor politikere siger ét, og gør noget andet. Vi ser det overalt. Man aner til sidst ikke, hvad der er op eller ned, hvad der er sandt eller falskt. Og vi mister derfor langsomt tilliden til ordet. Både det talte og skrevne.

Men dør tilliden til sproget, dør demokratiet. Vi kan kun forstå noget, hvis vi på forhånd går ud fra, at det overhovedet kan forstås - og at det, der bliver sagt, er sandt. Den forståelse sker gennem sproget og samtalen, både den personlige og den offentlige. Det man kunne kalde den demokratiske samtale, som er den debat, der finder sted i et demokrati. Den samtale kan bedst sammenlignes med den gode, varme snak om bordet, som Hans Boll-Johansen siger, er som en kammerkoncert, hvor hver musiker indpasser sig i forhold til de andre deltagere, hvor man ikke hævder sig på de andres bekostning, men gør sit absolut bedste for at højne den samlede velklang - på den måde bidrager hver enkelt deltager til at gøre verden til et bedre sted at leve. Sådan er den perfekte demokratiske samtale, som det er en lykke at deltage i.

Det er denne drøm om en samtale - og en fri tilværelse - mellem ligeværdige mennesker, Grundloven beskytter.

Lad ikke de mørke kræfter ødelægge demokratiet ved at smadre sproget. Sig, hvad du mener, og men, hvad du siger. Men gør det ordentligt.

Kære Grundlov, der er stadig hårdt brug for, at du beskytter os, og at vi passer på dig.

God Grundlovsdag. Tak for ordet.