Debat: Det forjættede kørekort


Debat: Det forjættede kørekort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Dagø, politiemeritus og sagkyndig, Grønnegade 40, Troense
JO -
Debat FAA. 

Tilsyneladende har lægeforeningens attestudvalg igangsat en kampagne for at få genindført de forhadte ældreprøver med hensyn til kørekort.

Læserbreve rundt i landet vidner herom. Således også fra praktiserende læge Mireille Lacroix i Skårup FAA den 7. marts, hvor hun anfører almene betragtninger. Mireille Lacroix overser vist, at der forinden lovens vedtagelse har været et stort forarbejde af det enorme kildemateriale, der findes.

Kørekortet blev indført 1903, men helt op til sidst i 1950erne, var det la-la med interessen fra myndighederne med hensyn til til det at have et kørekort og uheld. I 1956 kom en færdselslov med nytænkning, og der blev lavet en fortrykt rapport til brug for politiet ved færdselsuheld med kopi til Vejdirektoratet.

Alle rubrikker inklusiv kørekort som briller, sukkersyge, epilepsi osv. skulle udfyldes, og særlige sager skulle indsendes til justitsministeriet fra politikredsene. Som for eksempel sagen med "Ole" boende i omegnen af Svendborg. Ole var født med svagt syn på det ene øje, men lægen afleverede en blank attest, så han fik sit kørekort til almindelig bil. Ole ville gerne køre bus og i voksenalderen fik han muligheden. Han gik igen til samme læge og fik igen en blank lægeattest, fik erhvervskortet og jobbet til offentlig buskørsel. Uden én eneste skade eller bøde og vellidt kørte Ole i mange år til pensionen nærmede sig. Han flyttede da til Svendborg og fik ny læge, som måtte fortælle Ole, at han ikke måtte køre bus med det syn han havde. Ole måtte standse straks.

En værre redelighed for alle parter, men bestemt ikke den eneste med hensyn til kørekort. Hertil kan lægges, at siden indførelsen af ældreprøven er der af praktiserende læger indtil nu kun indberettet to procent, som er betegnet en risiko. Påstanden om de mange "demente spøgelsesbilister" rammer jo lægestanden selv, for spøgelserne skulle jo have være siet fra i alle de år prøverne har været afholdt. Og hvorfra ved man, at spøgelsesbilisterne er gamle og demente, for de bliver sjældent standset? Unge kan også være i samme situation.

Under en køreprøve med en cirka 23-årig kvinde, som ellers var godt kørende, kørte vi fra Skovvej i Svendborg ind på tilkørslen forbi Høje Bøge Stadion frem mod den to-sporede Sundbrovej, hvor der står en stor, rund, blå påbudstavle med hvid pil mod højre. Jeg sad og kiggede på min papirer, da hun uventet standsede lige før Sundbrovej og sagde: "Hvad skal vi her?"

Jeg svarede: "Det kan du da se dig ud af - det her er en køreprøve."

Og så drejede hun til venstre og begyndte at køre mod færdselsretningen og Sundbroen mod Tåsinge. Selvfølgelig bremsede jeg skolevognen, og prøven var slut for den unge spøgelsesbilist-aspirant. Da Johannes Jørgensens Vej blev sluttet til Vestergade, blev der etableret dobbeltsporede kørebane ud for Langes Fabrik, men det var nyt i Svendborg og uforståeligt for de fleste, for de blev ved med, når de kom fra Odensevejsiden at følge det gamle forløb ad Vestergade og kørte derved imod fædselsretningen i den forkerte bane.

I lang tid måtte der stå en politimand og fange dem, der lagde an til en skarpt venstresving og fortælle dem om de nye forhold. I begyndelsen med Sundbroen og Sundbrovejen i 1966 kørte mange fra Gymnasiesiden ind på Brovejen og kørte til venstre mod Ringe/Odense imod trafikken trods samme blå skilt med påbudt pil, der viste til højre mod Langeland.

At der i de år var omkring 1500 trafikdræbte var ikke svært at forstå.

Sverige var det første land, der indførte ældreprøverne, men også det første til at bringe dem til ophør grundet ingen synlig effekt. Tyskland fulgte efter med samme resultat. Med min kontakt til samtlige partiers trafikordførere, ved jeg, at de var særdeles kompetente til at træffe beslutning i denne sag. Heri indgår også de mange forskellige måder ældreprøverne blev afviklet på rundt om hos lægerne. Urskiven blev anset for væsentlig og kunne afsløre problemer, men urprøven blev udført forskelligt blandt andet uden alle tal, så den efterfølgende urtid ikke kunne anføres korrekt som krævet. Der er også eksempler på, at der er stillet kryptiske spørgsmål til urtiden i strid med reglerne.

Flere steder har aspiranten skulle tælle baglæns fra 100 til 50, hvilket var umuligt eller svært for mange, som ikke havde haft med tal at gøre og måske end ikke kunne regne i skolen, mens en kvindelig revisor gjorde det så hurtigt, at lægen ikke kunne følge med.

Andet: En læge sad på en stol og smed et bundt nøgler tre meter hen til aspiranten, som skulle gribe bundtet; en anden læge holdt en lineal pegende mod gulvet mellem tommel og pegefinger. Aspiranten skulle så fange linealen, når lægen slap den - begge prøver på reaktion. Tilsammen viste det ret så forskellige måder at afholde prøverne på rundt i landet, og det går ikke i så ømtåleligt et spørgsmål som bevarelse af sit kørekort.

Læge Mireille Lacroix foreslår genindførelse af prøverne og afskaffelse af lægeattester for unge samt en test i en simulator for alle ældre med kørekort. Ingen af delene er sandsynligt. Det eneste rigtige ville være en handlebane af en vis størrelse og antal kilometer, som aspiranten i egen bil skulle gennemkøre på tid og herunder komme ud for flere trafiksituationer inklusiv glatte veje etc.

I dag kunne det styres elektronisk med kun én person ved styrepulten samt afgørelse ud fra et pointsystem. Da jeg afholdt køreprøver på Ærø og Langeland i 1970erne dumpede mange på, at de kun havde styret bil i første eller andet gear - ikke kørt bil med brug af alle gear. Blandt andet derfor blev begge steder nedlagt som uegnet til køreprøver.

Et gode ville være, at forsikringsselskaberne fik pligt til at underrette politiet, hvis en kørekortindehaver var skyldig i x-antal uheld af bestemt karakter inden for en bestemt, kortere tidsfrist. Så indkaldelse til orienterende prøve - noget, der ville ramme spøgelsesbilister samt alle, der er kommet for nemt til et kørekort eller intet har.

En simulatortest med uventede situationer, lys og lyde samt reaktion ville være en god begyndelse inden en køreuddannelse uanset alder. Så kunne den ældre fru Rasmussen fra Vindeby med Danmarksrekorden i dumpning med 38 gange over fire år inklusiv 11 kørelæreres regninger have undgået tragedien og den megen omtale i medierne.

Kørekortet blev indført 1903, men helt op til sidst i 1950erne, var det la-la med interessen fra myndighederne med hensyn til til det at have et kørekort og uheld.

Debat: Det forjættede kørekort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce