Debat: De hjemløse teenagere


Debat: De hjemløse teenagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anna Holmgaard, journalist og kommunikationsrådgiver, Esthersvej 23, Svendborg
Fødevarefællesskabet
Debat FAA. 

Læserbrev: "Hvor har du været i aften?"

"Sammen med venner."

"Men hvorhenne?"

"Nede på varmestuen. Ved færgen. Der må vi gerne være og der er varmt."

Sådan sluttede samtalen.

Og nu skal vi lege gætteleg: Hvor stammer sådan en samtale fra?

1) Indre Vesterbro i '90erne?

2) Mellem en forælder og et barn, der er røget i uføre?

3) Eller fra Svendborg, en hyggelig provinsby i vinteren 2018, hvor en helt normal (ikke beruset) teenager kommer hjem til aftalt tid og den opmærksomme forælder spørger, hvem hun har snakket med, og hvad hun har lavet. Som man nu gør.

Og ja, jeg blev meget overrasket. Er det virkelig det "tilbud", vi har til vores unge, hvis de ikke gider sidde hjemme en lørdag aften mellem mor og far og se "Danmark har (ikke så meget) talent?"

Svaret er ja.

Det undrer mig. Jeg synes, det er sølle. At disse helt unge børn mellem 14 og 18 år simpelthen ikke har et sted, de kan være i byen, medmindre de vil være på et venteværelse/varmestue, der trods alt er tiltænkt rejsende og af og til huser hjemløse og mennesker, der måske har problemer og dagsordener, som en 14-årig ikke behøver blive en del af. På det seneste har der været en dækning og debat af et voksende problem i Svendborg - unge, der kommer ud i misbrug (helt unge) og børn, der ender i kriminalitet og kommer til at forsømme uddannelse og mistrives. Nu, hvor problemet er åbenlyst, så bliver vi bekymrede. Og selvfølgelig kan og skal det løses.

Men det må være tid til lige at tænke lidt bagom problemet: Hvorfor er det blevet sådan? Kunne det være, fordi de ikke har et trygt sted at være - med vennerne - i weekenderne? Hvor der er varmt, de kan høre musik, hænge ud - og slippe for voksne pegefingre?

Dette er ikke et personligt klageråb, men det er en undren og en appel til, at vi voksne tænker ud over vores egen sofas grænser. Der skal være "u-styr" på tingene i teenageårene, og hvis man kan huske tilbage (det kan jo sagtens knibe for +40-årige, må vi erkende) så handler de unge år om at frigøre sig, teste voksnes grænser, finde egne sociale grænser og en omgangskreds, man stoler på og knytter sig til. Det må jeg som ansvarlig voksen forholde mig til, for sådan er verden, sådan er teenagere - og fordømmelse duer til absolut ingenting.

Men jeg bliver ked af det og nervøs, når mit barn skal drive rundt i gaderne i mangel af bedre. Jeg synes, det er helt paradoksalt, at vi som samfund bruger rigtig, rigtig mange penge på at skabe gode børneliv og skoleparate børn med indsatserne i daginstitutionerne. Vi bruger masser af energi på at fastholde god folkeskole, der kan inkludere så mange som muligt og derpå masser af energi på at få så mange ind på en ungdomsuddannelse som muligt, så de kan bidrage til fremtidens samfund. Altså set helt oppe i det store perspektiv, hvor de flotte ord flyver rundt.

Men lige i den her periode, i de tidlige teenage- og ungeår, så slipper vi dem, og de flotte ord falder som lerduer. Ja, vi har ungdomsskoler, men kun i hverdagene. Hvor skal de unge gå hen i weekenden, hvis de vil være sammen med venner?

I Svendborg er det sådan, at de unge sidder på McDonald's - det eneste sted, hvor de kan købe billig mad og holde varmen. Det generer vist af og til restauranten, og man ved selv, hvordan det var at være uvelkommen og skiftes til at sidde og spytte i en cola, for så havde man da købt noget. Og når de så ikke gider eller må være på mac'en, så driver de videre. Ned til varmestuen. De kolde, apterede både ved havnen eller rampen. De kan ikke gå på caféer, det er for dyrt, og de er ikke velkomne i flok, sådan er det bare.

Nu lyder modsvarene måske: "Jamen, det må forældrene da holde styr på. Det er da en forældreopgave. Det handler om opdragelse. Så må man jo bare sige "nej, det må du ikke, du bliver hjemme"."

Men det er simpelthen ikke en løsning. Det har aldrig skabt stærke voksne at begrænse og dømme unge mennesker. Men hvad så med den gamle traver "så må de være hjemme hos nogen"? Niks, man vil gerne være mange sammen, og her er det så, at de åbne arme hos forældrene godt kan blive korslagte. "Øhm, nej, ikke lige i aften ..." - og hvis ja, så ikke hver eneste weekend, lad os være ærlige.

Så ja, jeg mener det er en opgave, man må tage på sig i fællesskab. Og her kommer så en idé, jeg gerne hører svar på:

Hvad med at lave et Svendborg-koncept, der flytter rundt på weekend-aftener fra 19-00.00 på diverse af byens kulturinstitutioner? Det kunne være Borgerforeningen, Kultutten, biblioteket, på Harders, caféerne i byens iværksætterhuse? Hvorfor åbner man i byens kultur- og byliv ikke armene for at få en flok ret fantastiske, sjove, sprudlende teenagere indenfor i nogle timer? Fordi det kræver arbejde. Fordi det kan blive bøvlet. Fordi der skal penge og oprydning til. Opbakning og nysgerrighed. Men helt ærligt. Det er den arbejdsindsats, vi tilbyder alle andre aldersgrupper, så hvorfor ikke også de helt unge?

Alt det kræver er som sagt åbenhed, det gode, kreative koncept med simple regler, et samarbejde mellem kommune og forældre, der for eksempel i turnus tog tjansen med at arrangere sammen med unge.

I de tidlige teenage- og ungeår, så slipper vi dem, og de flotte ord falder som lerduer. Ja, vi har ungdomsskoler, men kun i hverdagene. Hvor skal de unge gå hen i weekenden, hvis de vil være sammen med venner?

Debat: De hjemløse teenagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce