Debat: Brødkorn på danske marker
Af: Ian Heilmann, Bergmannsvej 49, Thurø, 5700 Svendborg

Læserbrev: I et indlæg her i spalterne den 20. februar lufter Jørgen V. Hansen den gamle vandrehistorie om, at der ikke kan dyrkes brødkorn på danske marker. Det er en fortælling, som fra det konventionelle landbrugs side gang på gang bruges som argument for at få lov til at bruge mere kvælstofgødning. Men det bliver den ikke mere sand af.

Det forholder sig sådan, at der i hvedeavl stort set er omvendt proportionalitet mellem udbytte og proteinindhold. Man kan altså ikke få både i pose og sæk. De moderne højtydende vinterhvedesorter har et lavt proteinindhold, medens de gamle lavereydende sorter til gengæld har et højt proteinindhold. De førstnævnte sorter bruges i industrilandbruget til at fodre svin med, suppleret med tilskudsprotein fra sydamerikansk soja. De sidstnævnte er velegnede som brødkorn til at fodre mennesker med og er langt mere nøjsomme, hvad angår gødskning.

Jeg selv bager brød af mel fra hvedesorterne Uhre og Dacke, dyrket på marker på Ringe-kanten. I mine snart 40 år som brødbager har jeg aldrig fået så velsmagende og velhævet brød som med dette midtfynske, økologiske mel. Og prisen er tilmed meget rimelig. Jo da, vist kan der bages brød af dansk korn.