Debat: Bogbinderbyen Svendborg - Fynske årbøger 2017


Debat: Bogbinderbyen Svendborg - Fynske årbøger 2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Carsten Winther, Kamillevej 5, Svendborg
Billede
Debat FAA. 

Læserbrev: "Fynske Årbøger 2017" indeholder i år et stykke nyere erhvervshistorie fra Svendborg.

I artiklen med titlen "Bogbinderbyen Svendborg" beskrives en side af Svendborgs erhvervshistorie, som ingen hidtil har beskæftiget sig med, i modsætning til historien om blandt andet Havremøllens Foskagryn, Langes Jernstøberi, Halbergs Tobaksfabrik og selvfølgelig ikke mindst søfartshistorien med A.P. Møller, skibsværfterne og sejlskibene. At Svendborg i en 50-årig periode gradvis bliver landets førende by med fire bogbinderier, der beskæftiger op til 200 medarbejdere og bliver storleverandører af indbundne bøger til landets folke-, skole- og forskningsbiblioteker syntes en gruppe pensionerede bogbindere og bibliotekarer fortjente at blive beskrevet.

Artiklen er også et eksempel på, hvad en enkelt driftig og dygtig person kan sætte i værk, og hvilke følger det får, når der gradvis opbygges et fagligt miljø, som i dette tilfælde er det bogbinderfag, som i dag næsten er udryddet i lighed med skomageren og flere andre håndværk.

Bogbinderlauget på Fyn, der så sent som 1980erne havde 25 medlemsvirksomheder, blev nedlagt i 2013, da kun tre var tilbage.

Den driftige igangsætter var bogbinder Christian Magnus Back, vendelboen der kommer til Svendborg i 1944 og over en 30-årig periode bliver en af byens store mænd, og hvis bogbindervirksomhed efterhånden bliver fordelt på flere adresser i byen, ligesom han etablerer virksomhed i Odense for at betjene det nye universitet.

Chr. Back var et af Svendborgs medlemmer af det såkaldte bedre borgerskab bestående af blandt andre virksomhedsejere, bankdirektører, større forretningsdrivende og kommunalpolitikere.

Den mandlige del af det borgerskab færdedes for nogles vedkommende i de glade '50ere og '60ere ofte i en vekselvirkning hen over dagen både på deres arbejdspladser og i Svendborgs omfattende værtshusliv, hvor der blev indgået aftaler om mangt og meget over en øl eller flere, årtier før e-mail- og Facebook-æraen.

På sigt blev Backs ekstravagante vaner på den front imidlertid af et omfang, så medarbejdere, der var sendt i banken efter ugeløn til de ansatte, kunne have svært ved at få udbetalt pengene og blev bedt af bankdirektøren om at sige til Christian Back, at han burde reducere sin levefod til bankdirektørniveau, og da dette ikke sker, kommer den knopskydning af bogbindervirksomheder, der begynder i 1966 med etableringen af Indbindingscentralens (IBC) filial og efterfølgende Dansk Bibliotek Tjeneste (DBT) i 1974 og Weber & Poulsen i 1975, der overtager Backs to bogbinderier for henholdsvis folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, virksomheder, der både er gode kolleger, men også store konkurrenter indenfor især det biblioteksmarked, der i sidste halvdel af 1900-tallet var i betydelig vækst.

Karakteristisk for alle tre virksomheder er, at de ejes eller ledes af medarbejdere fra Christian Backs bogbinderkonsortium, ligesom det sidste og største skud på stammen Bogbinderi Grønnemose stiftes af en af lærlingene fra Back-æraen, nemlig Steen Grønnemose.

Frygten for arbejdsløshed får i 1966 to af Backs svende til at kontakte branchens mastodont i København IBC eller Indbindingscentralen med forslag om, at virksomheden etablerer en filial i byen med de mange uddannede bogbindere. Med Jørgen Jensen som mangeårig leder lejer firmaet sig ind i den nuværende parkeringsbygning i Hulgade og med en medarbejderstab på 25 produceres op til 250.000 indbindinger årligt.

Med Backs værkfører Vilhelm Kristoffersen som direktør og boghandler Børge Jakobsen fra Nørrebro som ejer, opbygger Dansk Bibliotek Tjeneste over få år en indbindingsvirksomhed af imponerende omfang.

Tre år efter overtagelsen bygger man på Ryttermarken et bogbinderi på godt 2000 kvadratmeter og efterhånden en medarbejderstab på 50, der indbinder mere end en halv million biblioteksbøger årligt og således i en periode er IBC's største konkurrent, indtil de i 1997 bliver opkøbt af storebror.

Mens DBT overtager Backs bogbinderi rettet mod folkebibliotekerne, er det to unge bogbindere på henholdsvis 27 og 24 år, værkfører Peter Poulsen og den hidtidige tillidsmand Henning Weber, der som makkere og under navnet Weber & Poulsens Bogbinderi i 1974 viderefører driften af Backs Universitetsbogbinderi med Statsbiblioteket i Århus som den store kunde.

Allerede to år efter overtagelsen flytter firmaet til nybyggede lokaler på godt 600 kvadratmeter på Kuopiovej, hvor man stadig har til huse og i dag med Peter Poulsens søn Mads ved roret og fortsat med Statsbiblioteket som den store kunde, hvorfra der afhentes 15-20.000 bøger og tidsskrifter årligt til indbinding.

Steen Grønnemose, der efter Backs frasalg fortsætter sin uddannelse hos Weber & Poulsen, forsøger i 1987 med et par medarbejdere at finde en niche på biblioteksmarkedet med et projekt, der sætter kunden i centrum, og hvor hurtig levering (14 dage) valgfri indbinding og valgfri leverandør er centrale elementer.

Bogbinderi Grønnemose får hurtigt succes og etablerer sig i 1998 i den tidligere Kellogg's-fabrik på havnen med 60 medarbejdere, og i takt med konkurrenternes problemer ekspanderer firmaet og erobrer på få år omkring halvdelen markedet, og fusionerer med det svenske sidestykke BTJ i 2003, få måneder før Steen Grønnemose rammes af to alvorlige blodpropper og efterfølgende må forlade sit livsværk.

Uden Steen ved roret opgiver BTJ i 2006 at videreføre sin danske virksomhed, der overtages af det rekonstruerede DBC Medier skabt på ruinerne af IBC under det nye navn Biblioteksmedier A/S, og i 2009 overføres hele produktionen til hovedstaden.

I dag er således kun et enkelt af de fire bogbinderier tilbage, Weber & Poulsen. I storhedstiden det mindste, men i dag landets største håndbogbinderi med godt en halv snes medarbejdere.

At virkeligheden så kunne have været en anden, hvis ikke Steen Grønnemose var blevet ramt af to alvorlige blodpropper midt i bogbinderiets succes og ekspansion, er en anden historie.

Medarbejdere, der var sendt i banken efter ugeløn til de ansatte, kunne have svært ved at få udbetalt pengene og blev bedt af bankdirektøren om at sige til Christian Back, at han burde reducere sin levefod til bankdirektørniveau

Debat: Bogbinderbyen Svendborg - Fynske årbøger 2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce