Debat: Besparelser -igen og altid de samme
Af: Mikael Josephsen, Bispeløkken 12, 1. th., Svendborg

Læserbrev: Der er kommet rødt flertal i Svendborg Kommune, jubler nogen. Men hvor rødt? Noget af det første, man hører i det nye år, er, at der skal spares på børn og ældre.

Jeg er ikke politiker, men sikke en mangel på fantasi og virkelighedsfornemmelse. Jeg levede i 30 år sammen med en hårdtarbejdende sosu-hjælper. Og har fulgt faget. I al slags vejr cykler de ud på stopur og er sommetider de ældres eneste kontakt. De tyve minutter om ugen.

Man må ikke længere være blød hånd, gå ture, købe ind, tale med de ensomme. Der skal ordnes en forretning, hurtigt, kvikt og gerne elektronisk. Sosu-hjælperne sidder grædende i lægernes venteværelse, de ældre er fortvivlede.

Kald mig bare gammel socialdemokrat, men jeg kan huske, da min ekskone startede i det fag. Der var den menneskelige dimension i højsædet. Det var et omsorgsarbejde, ikke bare et rengøringsjob. Hun gik ture med de ældre, købte ind, snakkede ved køkkenbordet. Lad bare støvsugeren stå, kunne den ældre sige, lad os snakke lidt. Og det gjorde de så.

For det mellemmenneskelige vil altid være det vigtigste for os. Også for dig en dag, dig der sidder med borgmesteren og regner ud, hvor vi yderligere kan skære. Altid er det børnene, de ældre og kulturen man skærer på.

Kulturen, som er en overskudsforretning, børnene, som det bliver uhyre udgiftstungt at spare på. Og så altså de ældre, der har bygget det land, som de er endt op i som en byrde. Gud fader bevares. Find dog på noget andet.

Vær ikke som DF, der bare altid har samme svar på hvilket som helst spørgsmål: Send dem hjem.

Vær kreative. Sæt jer for, at de ældre og børnene kan der ikke blive tale om at spare på. Og start jeres forhandlinger derfra.