Debat: BBR-registret: Fuld af løgn - men uden skyld
Af: Peter Dragsbo, bygningshistoriker, formand for Langelands Museum, Gyden 2, Rudkøbing

Forleden var der en mand på Langeland, der snakkede med mig om gamle huse. Det, han undrede sig over var, at stuehuset ifølge BBR-registret var bygget 1877 og udlængen 1777. Ja, det var da sært, at der lige var hundrede år imellem. Kigger man så på ejendomsmæglerannoncerne for ældre huse på landet, ser man også, at der sjovt nok er utroligt mange huse, der er bygget i 1777, 1827 og 1877 - eller nogle enkelte i 1776, 1826 og 1876. Har man i det gamle Danmark haft en regel om, at der hvert 50. år skulle bygges en masse?

Nej, årstallene står i BBR-registret - og er skrub hamrende forkerte. Det er dog ikke registrets skyld. Sagen er, at BBR-registret blev oprettet i 1976-77, og dengang bad man alle husejere om at levere oplysninger på et skema - også om husets alder. Og naturligvis var der mange, der - især om nyere huse - havde papirer på byggeåret. Men mange med ældre huse måtte nøjes med at skrive: "Ca. 100 år", "ca. 150 år" og "ca. 200 år". Altså rene sjus. Men i BBR-registret var der ikke plads til "cirka", så det blev så omregnet omhyggeligt til 1777, 1827 og 1877. Altså et af de mange eksempler på, at IT-systemernes krav om eksakte tal giver mere forkerte data, end hvis der havde kunnet være plads til usikkerheden.

Man kan leve med, at en del huse er "dateret" til 1777, for i slutningen af 1700-tallet blev der bygget en masse i forbindelse med landboreformerne, som betød, at mange gårde og huse skulle flyttes eller nybygges ude på marken, borte fra de gamle landsbyer. Men i 1827 blev der helt garanteret ikke bygget et eneste hus. For i årene 1818-1830 var der efter Statsbankerotten en hård landbrugskrise, hvor ingen havde råd til at bygge.

Heller ikke 1877 var et hurra-år; der var afsætningskrise i landbruget, og uden for København blev der bygget ret lidt - i modsætning til årene mellem 1840 og 1864, hvor der blev byget helt utroligt meget, både på landet og i byerne.

Så: Tro aldrig på BBR-registrets oplysninger. Med mindre der står et år, der ikke befinder sig i 50-års intervallerne før 1977. Så når en gammel gård i Falsled for nylig blev udnævnt til at være fra 1676, må det tages med et meget stort gran salt. Faktisk med en saltblok på størrelse med en elefant.

I det hele taget er det svært at datere huse på landet fra før 1870-80, hvor de almene brandforsikringer bredte sig, og hvor forsikringsregistrene skulle følge med i ny- og ombygninger.

På landet er der egentlig kun tre andre muligheder for at finde ud af, hvor gammelt et hus er. Den første er skifterne ved dødsboer, som ligger på landarkiverne, og hvor man kan være heldig at læse om et hus, der er "nybygt". Den anden er at se på de gamle matrikelkort. Disse kort blev indført i 1844, og ofte blev huse og gårde tegnet med på de originale kort (der af og til var genbrug fra landboreform-tiden).

Når matriklerne blev delt og udstykket, blev det registreret i matrikelbøgerne. Så har man en matrikel 14 a, er der en chance for, at man ejer den oprindelige ejendom. Men har man 14 ak eller 14 cdø, er der som regel tale om en meget senere udstykning - og et meget senere hus. Og endelig kan man være så heldig, at det står på huset, med murankre eller skåret i en bjælke. Men pas på: De gamle dørhammere blev ofte taget med fra det gamle til det nye hus. Og med hensyn til murankre har mange allerede sat deres forkerte BBR-årstal på muren: 1827.

BBR-tallene er en fælde, som selv erfarne bygningshistorikere falder i.

Arkitekturhistorikeren Kirsten Lindberg, som for nylig udgav en bog om Tranekær, har for eksempel bygget en hel diskussion om godsets huse og driftsbygninger på BBR-registrets årstal: 1727, 1777 osv. Men tallene kommer bare fra 1977, hvor greven har sat en ung medarbejder til at udfylde skemaerne. Og han/hun har så skrevet "ca. 200 år", "ca. 250 år".

I virkeligheden stammer godsets huse fra to ret præcise perioder: Først de bygninger, der blev bygget omkring 1760, med knækkede mansardtage, for eksempel den såkaldte "Teaterbygning" og "Lygten". Og så alle de øvrige bygninger: Herskabsstalden, Sukkerfabrikken, den gamle skole osv., som er resultatet af "Generalen" Frederik Ahlefeldt-Laurvigs hektiske byggeri omkring 1800.

Man kan ikke bebrejde BBR-registret de mange forkerte årstal. Registret blev baseret på ejernes oplysninger, og havde ikke mulighed for at efterkontrollere. Fejlen var, at der ikke var plads til "cirka". Hvis nu for eksempel gården i Falsled er fra første halvdel af 1700-tallet, ville det ikke være helt galt at skrive "ca. 300 år". Men 1676 er misvisende, fordi det antyder en viden i stedet for det, det er: rent gæt.