Debat: Advarsel mod gift i drikkevandet
Af:

Susanne Jørgensen, 1. suppleant Alternativet Langeland, Klavsebøllevej 19, Tranekær, i samarbejde med Carsten Friager, Danmarks Naturfredningsfo

Synspunkt: Vi spiller hazard med vores natur og miljø, med vores grundvand, med vores eget og kommende generationers helbred - og andre skabningers liv og helbred, biodiversiteten.

Det gør vi blandt andet ved, at vi i Danmark i private haver og i landbruget årligt i koncentreret form sprøjter mere end 4300 ton giftige kemikalier ud på jorden - på afgrøder og græsplæner og andre steder, for at slå insekter, svampe og uønskede planter, såkaldt ukrudt, ihjel.

Denne gift og dens nedbrydningsprodukter vil med tiden trænge ned til grundvandet. Vi taler om kemiske stoffer, der er skadelige for vores helbred, for vores børns og ufødte fostres helbred. Altså ikke bare for os selv, men også for de kommende generationer.

Sive ned vil det, fordi det er den måde grundvand dannes på: Ved at regnvand fra overfladen langsomt siver ned i undergrunden.

Det vand, vi i dag drikker på Langeland, er typisk 50-100 år gammelt. Det vil sige, at vi i dag drikker vand, der for 50-100 år siden faldt som regn på Langeland. Det var, før vi fandt på at sprøjte med gift og pesticider, og derfor finder vi dem ikke i vores drikkevand - endnu.

Men ingen ved, hvad der er på vej ned til grundvandet. Det er dog ganske sikkert, at noget er - for over hele landet findes der flere og flere forurenede boringer, der må lukkes. Således er der også fundet desphenyl-chloridazon over grænseværdien i to boringer på Langeland, ifølge en artikel i Kommunen.dk (Jens Holm, "Pesticid-problem: Det ligner en regulær katastrofe for vandforsyningen", udgivet d. 8.2.2018, www.kommunen.dk/artikel/pesticid-problem-det-ligner-en-regulaer-katestrofe-for-vandforsyningen)

At den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse også for børn af denne gift ligger over den fundne værdi, ændrer ikke ved, at der rent faktisk er gift i langelandske drikkevandsboringer.

Dette viser med al mulig tydelighed, hvor vigtigt det er at undersøge for pesticider, der blev brugt førhen. Når der undersøges for de pesticider som bruges i dag, er de med stor sandsynlighed ikke nået ned til grundvandet endnu. Derimod, hvis vi finder "gamle" pesticider, ja, så er det et bevis for, hvad vi kan vente i fremtiden af det, der bruges i dag.

På Langeland er geologien sådan, at vi mange steder har ganske tykke lerlag, der ligger i undergrunden over grundvandsmagasinerne. Nogen siger, at disse lerlag beskytter grundvandet. Men er det ikke bare sådan, at de ikke forhindrer, men bare forsinker nedsivningen af disse giftige kemikalier? Det mener vi i Alternativet Langeland, man godt kan frygte.

Og på Langeland er der ikke så mange muligheder for at etablere nye boringer til erstatning for lukkede forurenede.

Alternativet på Langeland mener, at brug af giftige kemikalier, pesticider og miljøfremmede stoffer skal nedtrappes hurtigst muligt og helt være væk, således at alt landbrug er økologisk i år 2040.

Alternativet på Langeland mener, at der skal startes i de grundvandsdannende områder med at omlægge landbrugsproduktionen til græsning på jorder, der aldrig sprøjtes. Det vil - foruden at fremtidssikre grundvandet - også betyde et vældigt løft for biodiversiteten, fordi insekter herunder de meget vigtige og meget truede bier og vilde blomster og urter vil trives. Og det vil gavne opad i fødekæden for fugle som lærker, viber og sangfugle mm.

Som en stor sidegevinst vil det betyde, at langelandsk landbrug kan brande sig som økologisk producent af kød fra fritgående dyr. Tænk hvad det vil betyde for eksempel for tilflytning og bosætning på Langeland: En ren natur, et rent miljø og lokal produktion af økologiske fødevarer.

På den måde kan vi aflevere et rent og samfunds- og naturmæssigt rigt Langeland til vores efterkommere.

Alternativets nye landbrugspolitiske udspil, Bæredygtigt Landbrug, kan ses på Alternativets hjemmeside.