Debat: 50 år med danske bilfærger


Debat: 50 år med danske bilfærger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Direktør i Danske Rederier Jakob Ullegård
Billede
Debat FAA. 

Du har garanteret prøvet det selv. Været en af de 32 millioner passagerer, som årligt mærker vinden i håret eller duften af frisk kaffe fra cafeteriaet på en af vores færger. De er ikke bare et herligt afbræk, når vi rejser rundt i Det Sydfynske Øhav. De er også en væsentlig del af den danske identitet - og ikke mindst den danske infrastruktur.

Derfor overrasker det næppe hellere, at det i disse dage er 50 år siden, at den første rederiforening for bilfærger - i dag Færgerederierne - så dagens lys.

Min "færgehistorie" rækker lidt længere tilbage. På væggen i sommerhuset på Thurø hænger et billede fra Vindebyøre-færgen, som sejlede mellem Svendborg og Tåsinge. Den tog min mor og hendes søstre, da deres uddannelsesbehov voksede fra Tåsinge. På den måde har jeg fået historier om færgefart ind med modermælken.

Den danske færgehistorie kunne starte med de statslige og kommunale færger, men ikke for det, der nu hedder Færgerederierne. Her var det derimod 1960ernes mange, nye private bilfærgerederier, som gav startskuddet. Det gælder ruter som Juelsminde-Kalundborg Linien (1962) og Mols-Linien (1966), der begge var med ved undfangelsen af foreningen.

Selv om bilfærgeruterne voksede sig store, var der ikke desto mindre forskydninger i færgernes trafiktal, når den danske infrastruktur ændrede sig. For hvor 1960erne bød på både økonomisk og trafikal vækst hen over Kattegat, så betød indvielsen af den nye Lillebæltsbro i 1970, at noget af trafikken flyttede sig fra Østjylland til ruten hen over Fyn.

Det kommer jo næppe som et chok, at broer betyder meget for færgefart. På Storebælt visnede færgerne mellem Fyn og Sjælland hurtigt bort i skyggen af den nye bro. Først tog passagertallet et dyk i 1997, da togforbindelsen åbnede, og da der året efter blev åbnet for biltrafik mellem Korsør og Nyborg, var det slut.

Det gjaldt også for overfarten til Tåsinge. Den var ellers - bortset fra Storebælt - Danmarks travleste overfart i sine sidste år. Broen til Langeland blev nemlig åbnet før Svendborgsundbroen, og det betød, at meget trafik skulle via Tåsinge.

Broer er dog ikke altid færgernes endeligt. Både på Kattegat-færgeruten, som i dag håndteres af Molslinjen mellem Sjællands Odde og især Århus, og på Øresund mellem Helsingør og Helsingborg vælger millioner af passagerer den hurtigere og mere behagelige rute via færgen fremfor broen.

Dansk færgefarts historie handler også om, at lav pris og godt udbud flytter folk. Det var nemlig ikke kun interesse for tysk kultur, som trak mig til Tyskland som ung. Den dragende effekt fra billige øl, slik og cigaretter har også formet det danske færgekort. Eksempelvis var toldfrit salg selve grundlaget på de to "spritruter" mellem Faaborg-Gelting og Bagenkop-Kiel, som havde over en million passagerer årligt.

Selv om familien brugte færgen på vej til sommerferie i Harzen, så er det trods alt busturene med venner til de selvsamme færger, som huskes først. Vi var i godt humør, da vi gik ombord, og det var hyggeligt med kortspil som tidsfordriv undervejs. Men det var intet at regne for stemningen, da vi nød frugten af færgeturen ved både den aftens fest og de næste mange weekender.

1. juni 1999 klingede festen ud. Danmark og de andre EU-lande afskaffede det toldfrie salg, og det blev flere ruters endeligt. Da man således prøvede at genoptage trafikken mellem Langeland og Tyskland om sommeren året efter, var trafiktallet helt nede på godt en tiendedel. Uden mad og drikke, sejlede den færge ikke ...

Mange steder er færgefarten fortsat selve livlinen, som på vores mange øer, der er helt afhængige af en prisdygtig og effektiv færgedrift. Den betydning er blevet enormt tydelig i de seneste par år. Her har et bredt flertal i Folketinget besluttet at sænke prisen på billetter til vores flotte øer markant uden for højsæsonen.

Det har sat gang i øerne. For ganske nylig kunne Ærø-færgen melde om en vækst for 2017 i antal passagerer og biler på godt 10 procent. Tilsvarende gælder det på øer som Bornholm, Læsø, Fanø og Samsø, hvor der også meldes om langt flere turister og bedre vilkår for det lokale erhvervsliv. Den bredt funderede politiske ambition om vækst i hele Danmark har i den grad båret igennem til gavn for blandt andet sydfynske øer.

Alt peger på, at færgefarten fortsat vil være en afgørende del af vores infrastruktur. Både på tværs af landet, til vores nabolande og selvfølgelig til øerne. Derfor er det glædeligt, at dansk færgefart er på vej i en grønnere og grønnere retning, og flere steder endda med syv-mile-skridt.

Tag HH Ferries' rute mellem Helsingør og Helsingborg. Her sejler nu verdens største elfærge og sikrer ægte grøn omstilling. Væk er den vante lyd fra dieselgeneratorerne - nu summer elmotoren på strøm og batterierne lades op, mens bilerne kører af og på færgen. Ganske vist blev Thurø-færgen også elektrificeret i 1908 via et langt kabel mellem Fyn og øen, men strømmen var ikke fra vindmøller, så effekten næppe så klimavenlig som nutidens færger.

El som brændsel gavner også i mindre målestok. På en række færger - så som ruterne til Tyskland og til flere danske øer - har man nu såkaldte hybridfærger. Hybrid betyder kort fortalt, at der installeres batterier på færgen, og de bidrager til at drive skibet fremad. For Scandlines er hybridfærgerne endda et skridt på vejen mod en fuldstændig omstilling til el på de kortere sejlture.

Retningen er også klar, uden at der tales omlægning til batterier. På Molslinjens genvejsfærger mellem Århus og Vestsjælland har man med en mere effektiv brug af energien halveret CO2-udslippet per overført bil over syv år.

Det er godt nyt, at vores færgekort lyser grønnere og grønnere. På den måde er vi et laboratorium, som kan lede til markedsdreven, grøn omstilling i andre lande. Vi ser frem til, at de næste år bringer nye landvindinger, så Danmark forbliver en rollemodel på færgeområdet. Forhåbentlig får vi således "Ellen" af Ærø med i færgefamilien, så færgen mellem Ærø, Als og Fyn også bliver en nyskabende elfærge.

For Danmark er en nation med rigtig mange øer. Uanset hvor man er i vores land, så er havet aldrig langt væk. Derfor er skibsfarten - og dermed færgerne - en integreret del af vores kultur både nu og i morgendagen.

Færgerne har fyldt i min opvækst på Sydfyn, og selv om Færgerederierne som forening fylder 50 år, så er der altså fortsat oplevelser nok at få rundt om i færgedanmark. Kom glad - vi ses ombord.

Danmark er en nation med rigtig mange øer. Uanset hvor man er i vores land, så er havet aldrig langt væk. Derfor er skibsfarten - og dermed færgerne - en integreret del af vores kultur både nu og i morgendagen.

Debat: 50 år med danske bilfærger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce