Børn og unge
Antallet af børn og unge med særlige behov har været stigende og stiger fortsat ? ikke kun i Svendborg Kommune, men på landsplan.

De særlige behov spænder vidt, og det er blevet »kommunens opgave« at løse dem alle. Vi har motorik-pædagoger ansat til at styrketræne børn, som er blevet båret og kørt af velmenende forældre.

Vi beder daginstitutioner og skoler om indberetninger på børn og unge, som ikke trives rigtigt. Vi venter på rapporter og diagnoser på de såkaldte bekymringsbørn. Vi laver politikker og iværksætter foranstaltninger for dette og hint. Når alt er prøvet, fjerner vi børn og unge væk fra forældrene.

Børn- og unge-området kan tømme den kommunale kasse hurtigere, end udvikling, vækst og skatter kan følge med til.

Fra kommunal side arbejdes der i øjeblikket på en ny struktur på børn og ungeområdet. Vi har brug for at vende hele området 180 grader. I stedet for dyre foranstaltninger i sidste ende vil det give god mening at forebygge fra starten af. Sagt på en anden måde, vi spørger os selv om den lille milliard der årligt bruges på børn- og unge-området, kunne anvendes anderledes og bedre.

Vi fokuser fornuftigt nok på barnet og den unge. Men i vores bestræbelser på at løse alle de »kommunale opgaver« glemmer vi så forældrenes ressourcer og deres forventninger.

Vi lever heldigvis i et frit land med et åbent demokrati. Er det til diskussion, at »kommunen« overtager flere og flere opgaver fra forældrene? Kunne vi frigøre kommunale ressourcer, hvis flere forældre tog forældreansvaret på sig og turde tage konflikten med barnet og den unge?
  • fyens.dk