Jeg fortalte i min MM i januar, at vi havde fået en fuglekasse med indbygget kamera forbundet til vores fjernsyn, så man kan følge livet i kassen, og at underet skete: en musvit blev glad for kassen og begyndte at bruge den om natten. Siden er der mange, der har spurgt til, hvordan det går med det lille kræ. Og heldigvis er det gået godt.

Altså lige bortset fra at den en kold og våd aften i januar ikke dukkede op på det sædvanlige tidspunkt. Dén aften var fjernsynet næsten konstant indstillet på »fuglekanalen«, men lige meget hjalp det. Den kom ikke. Heller ikke de næste to dage dukkede den op. Vi havde sådan set afskrevet den. Var enige om at den nok var død. Måske ædt af en kat. Dem har vi mange af i området. Ja, vi havde næsten opgivet håbet. Men så var den der pludselig igen, og det har den været siden.

Vi har naturligvis talt en del om, hvorfor den ikke bare - som den nu plejede - kom tilbage til sin tørre og lune kasse. Teorierne er mange.

Måske er den kommet for langt hjemmefra og har ikke kunnet nå kassen, inden det blev helt mørkt. Eller måske har den bare haft svært ved at finde hjem. Og så var det jeg kom til at tænke på, at den lille musvit kunne have brugt en GPS, sådan én af de små computere, man har i bilen, og som - ihvertfald når man læser brochurer - på en nem og behagelig måde leder én på vej.

Det med GPS?en til musvitten troede jeg på lige indtil den anden dag, hvor én af mine venner skulle komme og besøge mig - helt ovre fra Haslev på Sjælland. Han slog, som han plejede, sin GPS til, indtastede adressen, i det her tilfælde »Dosseringen 3, 5600 Faaborg«, og intet skete. GPS?en kendte ikke min adresse. Han prøvede derefter at indtaste et vejnavn i nærheden. Men heller ikke det hjalp. »Så var det da godt, jeg kendte vejen i forvejen,« sagde han, da han uden yderligere problemer ankom i Faaborg.

Jeg ved godt, at mange sværger til deres GPS. Men jeg vil vove den påstand, at jeg har noget, der er bedre. Min kone. Hun fylder selvfølgelig lidt mere end en almindelig GPS, til gengæld er hun meget kønnere. Hun leder mig på rette vej med sin behagelige stemme og kommer med mange interessante oplysninger undervejs. Og samtidig med at hun guider os sikkert frem, kan vi nå at drøfte både det ene og det andet. Dertil kommer, at man hele tiden har en klar fornemmelse af hvor i landet man befinder sig.

Nu er jeg ingen maskinstormer. GPS?en er selvfølgelig kommet for at blive. Men det ville være fint at videreudvikle den, så den f. eks. kan råbe højt, hvis man kører for tæt på bilen foran. Med høj stemme siger: »Fyyyh ,skam dig!« inden man når at give en medtrafikant fingeren. Eller kommer med rosende bemærkninger, når man opfører sig pænt i trafikken: Føreren af bilen har altid godt af at blive holdt i ørerne. Men det er min kone nu også god til.