Ærø-læge i klumme: Kunsten at bruge en lokumsbørste


Ærø-læge i klumme: Kunsten at bruge en lokumsbørste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Læge Iza Alfredsen, Ærø
Billede
Debat FAA. 

Nu går 200 læger på for tidlig pension for at slippe for at deltage i akkreditering, der er et - ifølge regionerne, kvalitetsarbejde i almen praksis, der vil øge kvaliteten og patientsikkerheden. Akkreditering tager to-tre ugers lægetid. I den periode kunne jeg have 450 konsultationer, men i stedet kvalitetsarbejder jeg. Således sidder jeg nu og drukner i papirstakke, der beskriver alt fra indkøb af kuglepenne, til graviditetsundersøgelser og over i avanceret hjertelungeredning, til trods for, at vi er forholdsvis veluddannede og rutinerede indenfor lige den subkategori.

Heldigvis er det sådan, at hvis en læge ikke er uddannet indenfor hjertestop (findes de?), og der kommer en person med hjertestop til os, så kan denne læge blot slå op i min 345 siders manual, der beskriver alt fra markering af adrenalins seks måneders udløbsdato efter at være kommet ud af køleskab, til intubation og intraossøs adgang (fint ord for at bore ind til den hule midte af knoglen og give medicin den vej) og andre heroiske tiltag for at udsætte døden.

Når lægen er færdig med at læse manualen, er patienten formentlig stendød og stiv som et bræt, men der kan jeg glæde den ikke uddannede læge med, at der foreligger en ligeså detaljeret beskrivelse over, hvorledes man rekvirerer transport af lig, udfylder dødsattest og fjerner pacemakere.

På sygehus prøvede jeg også denne invasion af kontrollystne individer med jakkesæt og notesblok. Og det var i sandhed en øjenåbner for kvalitetsarbejde på sygehuse. Dagen inden kontrollen mødte alle læger ind for at modtage vigtig sidsteøjebliksinformation. Vi fik forevist spritdispensere og trods de fleste af os opererede jævnligt, blev afspritning forklaret i tåkrummende detaljer.

"Husk at sige I afspritter stetoskop og skifter kittel efter hvert patientbesøg!"

Vi nikkede alle sammenbidte. Det skulle vi nok huske at sige. Desværre var kitler i mellemstørrelse en sjældenhed, så langt de fleste værnede om deres kittel. Enkelte fik broderet navn i og sørgede for at tage den med hjem til vask efter vagten. Løsningen med at sørge for nok hospitalstøj har nok aldrig strejfet ledelsen.

Da vi var blevet undervist et par timer i afspritning af tastatur, brug af toiletbørste og anden nødvendig disciplinering af reservelæger, blev vi sat i gang med rengøring og oprydning af vores kontor. Rengøringen blev sparet væk før min tid, og idet vi aldrig havde tid til at være der mere end et par minutter af gangen, og var 15 om at dele det, lignede kontoret et teenageværelse efter års forsømmelse. Således gik jeg fornøjet rundt med spand og kost til min sædvanlige lægeløn. Der er noget tilfredsstillende ved at vaske gulv, når en sort stribe markerer, hvor langt man er nået.

Dagen efter kom inkvisitionen, og vi svarede artigt på de indlærte spørgsmål. I anledning af at vi bestod, fik vi en skærekage stadig i plastikindpakning fra et lavprisvarehus. Sygeplejerskerne flyttede alle deres gemte arsenaler af ikke godkendte, men praktiske remedier frem igen og alt faldt tilbage i en form for hverdag. Jeg glædede mig dog over, at den lidt underlige lugt på reservelægekontoret forsvandt sammen med de gamle madpakker og støvet under bordene.

Ledelsens glæde over den beståede akkreditering var dog dybfølt og ægte. Formentlig fordi de selv havde været med til at konstruere det misfoster, der i stedet for at tilføre afdelingen kvalitet, optog fagpersonalets tid med rengøring, udenadslære og omrokering af remedier.

For at berolige eventuelle læsere, der tænker: "Hvem passede så patienterne?", kan jeg berette at absolut yngste læger passede patienter dagen før inkvisitionen, og havde fri på dagen for inkvisitionen, idet de ikke havde lært at bruge en lokumsbørste, vaske hænder eller skifte tøj dagen i forvejen.

Men den lægetid brugt på at fedte rundt med spand og kost kom kun os og muligvis ledelsen til gode. Ikke patienterne.

Når lægen er færdig med at læse manualen, er patienten formentlig stendød og stiv som et bræt

Ærø-læge i klumme: Kunsten at bruge en lokumsbørste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce