#deleteFacebook. Livet efter Facebook


#deleteFacebook. Livet efter Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anna Pia Holmgaard, Sundbakken 22, Svendborg - journalist, forfatter
Billede
Debat. 

Det er så paradoksalt, at det fortæller sin helt egen historie: Efter at jeg skrev #deleteFacebook har jeg aldrig fået så meget medieopmærksomhed. P1 Debat 3. april, DR2 Deadline 4. april og mails fra folk, jeg ikke kender med gode råd og tip til at erstatte Facebook med andre sociale medier, bl.a.

Det er kort sagt en stor historie, når man holder op med at være såkaldt social på Facebook. Baggrunden for skandalen, der har fået millioner af brugere verden over til at sige #deleteFacebook er i korte træk, at Cambridge Analytica, som er en britisk datavirksomhed, uden videre besvær har snuppet 87 millioner brugeres personlige data og videresolgt dem til mildt sagt tvivlsomme kunder.

Med skjult kamera blev det dokumenteret i et britisk dokumentarprogram for et par uger siden, at hvis du som kunde ønsker dig et særligt udfald af et valg - det kunne være det amerikanske - så kan du købe det, for Cambridge Analytica har så overvældende mængder af personlige data fra intetanende Facebook-brugere, at de kan målrette, påvirke og manipulere mennesker til særlige (valg)handlinger.

Samtidig har Facebook intet værn mod falske nyheder bl.a. fra russiske "troldehære". Man kan, hvis man ellers tør, blot bruge sin fantasi og forestille sig, hvad kommercielle og politiske interesser ellers kunne drømme om at påvirke folk til, forfølge folk for eller beskylde folk for... ved at lyve, stjæle og manipulere.

Så ja, jeg synes det er fuldkommen logisk, at jeg har slettet Facebook, fordi det ikke længere er en klub, jeg har lyst til at være med i. Jeg har prøvet flere gange gennem årene, fordi mediet irriterede mig. Der var noget lusket, overvågningsagtigt over alt det, de ligesom kunne klistre mit feed til med - og jeg vidste da godt, at jeg havde givet dem data. Men mine data er ikke bare blevet snuppet og opbevaret, de er nu varer på en hylde, hvor enhver manipulatorisk idiot (undskyld mig, men sådan virker det jo) kan købe dem.

Facebook lever på den vis slet, slet ikke op til sit ansvar som en mastodont med to milliarder brugere og gigantiske overskud, ejheller som troværdig beskytter af de data, jeg og resten af verden har givet dem. Så pludselig er jeg brik i et kommercielt spil, der er fuldkommen uigennemskueligt og tja - måske været med til at bringe Trump til magten. Bare for lige at trumfe.

I de debatter, jeg har deltaget i, har et gennemgående spørgsmål været, hvordan man dog kunne klippe navlestrengen til den mest udbredte sociale kommunikationsplatform. Om det ikke er svært at undvære? Hvordan vil jeg f.eks. få mine kunder i tale (jeg lever af at skrive og kommunikere, skal det jo siges). Hvordan vil jeg overleve? Bliver jeg til et spøgelse - uden kontakt, relevans eller synlighed (gisp) for hele verden?

Jeg ved det selvfølgelig ikke, men savner i den forbindelse lidt perspektiv: Facebook er 14 år. Jeg har været med fra begyndelsen, hvor det var fantastisk, sjovt, fyldt med nye kontakter og muligheder, billeder og anekdoter, nemt, hurtigt, smidigt og bekræftende. Men når festen er slut, er den slut. Og så skal man gå hjem. Den skægge tumling, den charmerede pre-teen er vokset op til at være et forkælet, umuligt og ustyrligt monsterbarn, der lover bod, bedring og undskyld - men intet gør. Efter festen kommer tømmermænd ofte - eller i hvert fald oprydning. Kun tiden vil vise, hvor lemfældigt verdens største medievirksomhed har handlet med vores private data - og selvfølgelig er historien med Cambridge Analytica ikke enestående. Så realistisk må selv de varmeste ambassadører for Facebook være.

Så når folk spørger: Hvordan er livet efter Facebook? må modsvaret være - "tak, rigtig fint" og i grunden nogenlunde som livet før Facebook. Jeg er bare blevet ældre, klogere og mere bevidst.

Det kan simpelthen ikke være et minus - og selv om jeg ikke har prøvet at slette Facebook-kontoen før, er jeg stensikker på, at jeg ikke vil genskabe den. En ny retning skabes ikke ved at følge strømmen, men ved at træde et skridt til siden og orientere sig kritisk på ny.

Jeg tror, den bevægelse er i gang, og jeg tror, at Facebook med tiden vil blive fuldkommen udvandet - som et slidt ugeblad med alt for mange annoncer og gammelt indhold, man ikke kan stole på.

Om der kommer nye, værdige alternativer med stensikre dataetiske rammer og privatlivskontrakter kan tiden igen kun vise. Med Facebook-skandalen vil mængden af kritiske forbrugere stige støt, og så tror vil den naturlige udvikling være, at markedet vil møde behovet med gode, kreative løsninger.

Jeg ser frem til at kigge med. Helt uden Facebook.

#deleteFacebook. Livet efter Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce