Videns-tsunamien rammer. Når en video aldrig burde være blevet lavet
Af: Emilie Sunekær Christensen

Video af 15-årige der dyrker sex, delt via Facebook. Umbrella-sagen hedder den, og den har været den helt store sag. En sag, hvor 1004 unge fra hele landet har videredelt denne video, og nu står til at få en dom, en plet på straffepapiret og forhåbentligt en ordentlig lærestreg... Sådan bliver det udgivet, sådan ligger fokus. At de slår en paraply op og ikke mærker den regn, de selv skaber. Men nu er der altså torden, nu bliver de nødt til at folde deres udslåede paraply sammen. Der bliver skildret, at unge ikke længere forstår sig på, hvornår de overtræder loven, at de ikke forstår konsekvensen af deres handlinger på nettet. Men jeg tror næsten det er omvendt. For er det ikke lige netop de unge der forstår sig på nettet? De er da i hvert fald noget hurtigere end mig, noget mere på, noget mere åbne, noget mere delende end jeg er og var i den alder. Jeg fik Facebook i ottende klasse og gik indtil fjerde klasse stadig over til skoleinspektøren for at ringe hjem og spørge om jeg måtte lege. Men den her generation, den er vokset op med nettet, med nettet indlagret i alt hvad de foretager sig. De er dem, der er vokset op med en telefon i hånden og lynhurtig kontakt til omverdenen. Som stående mellem to ringveje, kan de, ligesom vi, hele tiden mærke bilerne, der farer forbi på begge sider af det lille fodgængerstoppested, hvor der aldrig kommer grønt. Forestil dig bilerne som videns bølger. Bølger der danner ringe i vandet, det er det, disse unge mennesker gør. De danner ringe vandet, der skaber meterhøje bølgetoppe, som de alle skal leve op til. Og nej, jeg gider ikke lyde, som en sur gammel én. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det største fokus ligger på de 1004 unge, der har delt videoen. Ja, det er en alvorlig sag, ja, de har gjort noget forkert, men er det ikke næsten heksejagt, en heksejagt, der leder sporet væk fra djævlens værk, fra kernen... Burde fokus ikke nærmere ligge på, at denne video overhovedet er blevet lavet, at der er en af disse 15-årige unge, der har haft så meget træng til at dele dette med andre? Er det af hævn? Er det af stolthed? Eller er det bare en anden mentalitet. En mentalitet hvor alt må deles, hvor alt skal deles med resten af verden?

Alle skal se en, høre en, forstå en og helst have en forståelse af de handlinger man foretager, er de rigtige. Jeg har selv været der... Selv været afhængig af denne tids bekræftelsessøgende epidemi. Prøvet at finde mig til rette blandt disse videns fyldte, hastighedsligeglade, nyheds-sussende biler, der farer forbi mig på begge sider, mens dette lille fodgængerfelt under mine sko, som jeg har købt, fordi jeg så på Instagram, at de var det sidste nye skrig og "mega nice", bliver mindre og mindre. Bliver kogt ned til noget, der mest af alt minder om en line og jeg er altså hverken elegant eller særlig balancedygtig. Så jeg tipper, tipper som alle de andre unger. Falder i med et kæmpe plask, ned i mediesovsen. I sovsen af ligegyldighed, for her er jeg kun, hvad jeg er på medierne. Jeg er her ikke mere end mit pb's likes, min Instagrams farvekoordinerede billeder, mit antal venner på Facebook og mit antal matches på Tinder...

Jeg forstår dælme godt ungdommens problemer med at leve op til alle de andre, leve op til den scene der er blevet dannet, for sikke et cirkus. Sikke mange bolde i luften, man skal kunne jonglere med... Men jeg tror helt ærligt, at det er forkert, når vi siger at unge ikke kan finde ud af at gebærde sig på nettet. Jeg tror nærmere det er det modsatte. Jeg tror nærmere, at vi skal lære nettet og medierne af dem. Vi skal lære at bruge medierne korrekt, lære det, de kan gøre smartere end os. Men til gengæld skal vi give de unge en forståelse af den virkelig verden.

En verden, hvor man er så meget mere værd, end det man er på medierne, hvor man ikke bliver gjort op i likes, hvor man ikke nødvendigvis behøves dele med hele omverdenen, hvad man gør, hvad man mener, hvordan man har det, for at det bliver virkeligt. Hvor man kan nyde sine venners, kærestes, forældres selskab uden at alle behøves vide om det. Ja nettet er guds gave til folket, men det bliver også djævlens sejr, hvis vi ikke forstår at bruge det rigtigt.