Vi skal indspistheden til livs: Nedlæg Statens Kunstfond


Vi skal indspistheden til livs: Nedlæg Statens Kunstfond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


MF for Dansk Folkeparti, Odense Alex Ahrendtsen
AlexAhrendtsen
Debat. 

I Danmark bruger vi hvert år en halv mia. kr. på at støtte kunst og kunstnere gennem Statens Kunstfond. Det har vi gjort siden 1964. Jeg tror, tiden er kommet til, at vi nedlægger kunstfonden og i stedet opretter seks regionale kunstfonde i stedet. På den måde kan vi bedre komme indspistheden til livs, og så vil støtten ikke være afhængig af en bestemt kunstideologisk retning i hovedstaden

Statens Kunstfond har de sidste fire år under ledelse af Gitte Ørskou, der er museumsdirektør på Kunsten i Aalborg, været meget opmærksom på at løfte geografisk og gøre op med indspistheden, men trods hendes gode indsats, så er det stadig en fordel, hvis man som ansøger kender medlemmerne i kunstfondens udvalg. Det viste en undersøgelse, som P1 Eftermiddag lavede i 2017. Indspistheden lever altså i bedste velgående.

Statens Kunstfond bor i dag på en meget dyr adresse i hovedstaden. Ved at nedlægge kunstfonden kunne man opsige lejemålet og spare 34,5 mio. kr. om året. De penge kunne komme kulturen i hele landet til gode.

I det hele bør kunststøtten decentraliseres. Ikke bare ved at lave seks regionale kunstfonde, men ved at fjerne legater til kunstnere. Pengene bør i stedet tildeles kulturinstitutioner, kunstnergrupper og kulturvirksomheder efter ansøgning, hvorefter de kan finde en kunstner til at udføre et arbejde. Det ville være den totale decentralisering. Ingen kunstideologisk retning ville herske, sådan som man tit fornemmer, det er med Statens Kunstfond. Mit yndlingseksempel er Helsingør. Her støttede Statens Kunstfond en skulptur af en fimset sølvdreng, der blev stillet op på havnen. Den skulle repræsentere havnearbejderen. Statens Kunstfond støttede derimod ikke de fine skulpturer af havnearbejderne, der blev opstillet i protest mod sølvpigen. De lignede for meget, og de provokerede ikke nok.

Derfor er det oplagt at inddrage borgerne noget mere. Især når der opstilles kunst i det offentlige rum. Hvis man havde været smart, så havde Helsingør kommune udskrevet en folkeafstemning om sølvdrengen. I stedet blev det en lille magtfuld kunstjunta, der hen over hovedet på borgerne bestemte, hvad der skulle opstilles. Det er en meget gammeldags indstilling.

En anden ting, som tiden er løbet fra, er de livsvarige ydelser til kunstnere. I dag hedder de hædersydelser, men hensigten er stadig at give en livsvarig ydelse til kunstnere. Det er åbenbart sådan i Danmark, at det fineste, man kan opnå som kunstner, er at få en livsvarig kontanthjælpslignende ydelse. Kunstnere har det åbenbart lidt som nogle borgere fra Mellemøsten. Kontanthjælp er det dejligste, man kan få. Disse hædersydelser bør vi helt fjerne. Der er så mange muligheder for at tjene penge som kunstner i dag, at det er unødvendigt, og kan man ikke få tingene til at løbe rundt, så må man selvfølgelig arbejde ved siden af. Jeg arbejdede selv fem år på fabrik, mens jeg byggede mine kultur- og forlagsvirksomheder op. Det skete uden hjælp fra det offentlige.

Knap ti pct. af pengene fra Statens Kunstfond bliver brugt på kulturaktiviteter i udlandet. Det er over 50 mio. kr. I alt 1.330 aktiviteter fordelt på 87 lande alene i 2016. De penge var langt bedre givet ud i Danmark. Samlet set kunne man spare netto omkring 100 mio. kr. på Statens Kunstfond ved at følge ovenstående plan. Derfor er det på tide, vi nedlægger Statens Kunstfond.

Vi skal indspistheden til livs: Nedlæg Statens Kunstfond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce