Vi skal finde pengene til at undgå grimme højspændingsledninger
Af: Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige

Det danske kulturlandskab er en del af vores nationale identitet. Om det er det flade, gamle hedeland mod vest i Jylland eller om det er højderyggens bakker og ådale mod øst, så fortæller landskabet Danmarks historie. Når vi kigger ud over det fra bilvinduet, eller når vi stopper op og går en tur med familien, så mindes vi om, at det er her, vi hører til. Det er vores. Det er værdifuldt.

De oplevelser, vi får, har vi en pligt til at sikre, at de næste generationer også kan få. Begynder vi at betragte værdierne naturen og landskabet som en vare, der kan handles med, så handler vi med noget, der ikke tilhører vores generationer - vi har det kun til låns.

Højspændingsledninger, der på høje master skærer sig gennem landskabet fra horisont til horisont, skæmmer landskabet. Det er min mening i dag, og det var politikerne på Christiansborg enige om for 10 år siden. Dengang aftalte man, at der skulle laves en plan for at lægge højspændingsledningerne i jorden. Planen blev lavet, men den holdt kun i fire år. Under den socialdemokratiske regering i 2012 aflyste man halvdelen af de planlagte forskønnelsesprojekter, fordi man skulle bruge pengene til statsstøtte til solcelleanlæg.

Og i 2015 og igen i 2016 trak man yderligere i land på den gamle beslutning om at lægge højspænding i jorden, fordi man mente, at staten skulle tjene flere penge på transporten af strøm gennem Danmark. Og master er billigere end jordkabler.

Selvom alle politikerne allerede for ti år siden var enige om, at det danske kulturlandskab skulle beskyttes og ledningerne skulle i jorden, kommer de altså op i luften.

Man kan undre sig over hvorfor.

Når vi i Danmark beslutter os for at restaurere vandløb, renovere bevaringsværdige gamle bygninger, beskytte fortidsminder eller frede udsatte naturtyper, betaler vi til formålet over skatten og pengene bevilges til formålet.

Vi ved godt, at det ikke er noget, vi kan tjene penge på, men vi vil gerne alligevel, for naturen, landskabet og bygningerne har en værdi for os som danskere. Det er den håndgribelige del af vores kultur og historie, som ligger lige uden for vinduet.

Det siges at koste tre milliarder kroner at lægge de 170 kilometer højspændingsledning mellem Holstebro og grænsen ned i jorden.

De penge bør politikerne selvfølgelig åbent og redeligt fortælle, at dem må vi afsætte. Det er ikke en ekstra pris på strøm i stikkontakten. Det er den pris, vi må betale for at sikre landskabet, naturen og de blivende værdier.

Landskabet, udsigten, naturen, kulturminderne og den skarpe overgang mellem by og land, som kendetegner det danske landskab, skal vi passe på.