Vi mangler modet til at sige fra - det havde de i '68


Vi mangler modet til at sige fra - det havde de i '68

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jonna Bødskov, Stationsvej 2, Bryrup
Billede
Debat. 

Kære Thomas Johannes Erichsen. Havde 68'erne tvivlsom politisk dømmekraft? Er #Metoo en kampagne med modsat fortegn i forhold til seksuel frigjorthed?

Jeg er helt enig i, at den tiltagende nypuritanisme er noget skidt og et kæmpe tilbageskridt i forhold til tidligere generationers frigjorthed. Men hvad er egentlig din bevæggrund for dette indlæg? Ud over at du savner noget kønt og bart at kigge på på strande og gader, har du så ikke fuldstændig misset, at #Metoo handler om magtmisbrug, og at 68'ernes næse for den politiske situation i deres samtid vendte i den helt rigtige retning - nemlig væk fra Vietnam og den efterfølgende koldkrigspolitik, ligesom de krævede opgør med den mandsdominerede styring i familien, på uddannelser og i jobsammenhæng?

Seksuel frigjorthed har ingen automatisk sammenhæng med uansvarlighed i politisk sammenhæng. Men her er tale om en generation i 1960erne, som havde mod til at sige nej tak til at arve småborgerligheden, de kvindeundertrykkende mekanismer i samfundet, og man turde gå langt for at påvirke det forstokkede politiske system.

Det gav helt sikkert også meget mere og bedre sex. Det mangler vi i den grad i vores samtid - MOD til at sige fra. Nypuritanismen flyder ind over os af mange grunde. Og det skal vi gøre oprør mod! Hovedårsagen skal i min optik findes i diverse religiøse dogmer, som vi stadig svøbes ind i - med utopiske garantier for længere og bedre liv, hvis kvinderne gemmer sig, indtil ham der på den hvide hest vinker hende til sig.

I stedet er det på høje tid at fokusere på en helhedsorienteret humanisme som indgyder det enkelte menneske respekt. Uanset køn. Alt for længe har politiske narhoveder brugt deres magt til at lovgive ud fra frygten for alle mulige spøgelser udefra. Forskellen på det, som 68'erne med stor politiske tæft gjorde oprør mod og nutidens orakler, er i min optik ikke særlig stor. I dag løber alt for mange små usikre mennesker rundt og lader sig styre af en politisk orientering og retorik som minder om den, vi så i sidste århundrede fra 30'erne op til 50'erne. Det er skræmmende. Men om der popper en NEJ-generation op som i 1960erne, ved jeg ikke. Jeg håber kun. Og det handler slet ikke kun om seksuel frigjorthed.

Jeg er enig i, at der sket en skævvridning af budskabet i #MeToo. Jeg hylder absolut kampagnen, fordi den har åbnet for indsigt i et enormt kønsbestemt magtmisbrug. Et tabubelagt emne, som man endelig kan tale åbent om nu. I kølvandet er så kommet en hel masse tolkninger: At alle mænd nu på forhånd føler sig skyldige.

Nej altså, den sunde fornuft er da ikke gået af mode. Men måske er tiden inde til at kigge indad: "Har jeg en attitude som virker nedladende, overgribende eller andet?" Hvordan og hvor lærer jeg mere om min eget lystunivers? Hvad næres min lyst af? Hvem er ansvarlig for at min lyst tændes? Hvem andre end mig selv kan gøres ansvarlige for hvordan jeg udlever mine lyster? Og en masse andre lignende spørgsmål føler jeg mig frigjort nok til at stille.

Hvis vi alle gjorde noget mere ud af den side, er det min overbevisning, at nye indsigter i os selv kunne føre til en ny anderledes frigjorthed overfor stadig eksisterende tabuer omkring en af de stærkeste drifter, mennesket overhovedet er skabt med. Meget kan man sige om vores tid, men nemme at skræmme - det er alt for mange. Som dumme får, nærmest. Med tvivlsom politisk dømmekraft. Lad os starte et nyt oprør mod det!

Vi mangler modet til at sige fra - det havde de i '68

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce